I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Den danske undergrund hører sammen med Norge, Sverige og Finland til det Fennoskandiske Skjold, og den ældste del, som findes under det centrale Finland, har en alder på hele 3,5 milliarder år.

Geologer fra Københavns Universitet har imidlertid været på feltarbejde i de finske flodlejer mellem nogle af Nordeuropas ældste bjerge, og her har de fundet spor efter en endnu ældre del af Jordens skorpe.

Det, vi ved nu

Geologerne har samlet prøver af mineralet zirkon, og nu har deres kemiske analyser vist, at mineralerne er omkring 3,75 milliarder år. Dermed blev den ældste del af jordskorpen under Norden pludselig 250 millioner år ældre, end geologerne troede.

Den ældste del af det Fennoskandiske Skjold findes under det centrale Finland.  Arkivfoto: Olivier Morin, Scanpix
Den ældste del af det Fennoskandiske Skjold findes under det centrale Finland. Arkivfoto: Olivier Morin, Scanpix Olivier Morin/AFP/Ritzau Scanpix

Desuden viser analyserne, at det kemiske »fingeraftryk« i zirkonmineralet passer med den kemiske signatur på klipper i Vestgrønland, som hører til de ældste klipper på Jorden.

Geologerne mener derfor også, at det Fennoskandiske Skjold med høj sandsynlighed engang har hængt sammen med Grønland. Langt tilbage i den geologiske fortid har et stykke af undergrunden løsrevet sig fra Grønland og dannet en del af det nuværende Finland. Over millioner af år har nyt materiale derefter samlet sig omkring Finland og til sidst dannet hele Skandinavien.

Men …

Ifølge geologerne er det ikke blot alderen på den fennoskandiske undergrund, der skal revideres, men alle lærebøgernes beskrivelse af kontinenternes udvikling. Forskernes mest brugte modeller antager nemlig, at den kontinentale skorpe allerede blev formet samtidig med Jordens dannelse for cirka 4,6 milliarder år siden. Men de nye kemiske analyser har – i lighed med tilsvarende undersøgelser i udlandet – vist, at en kontinentalskorpe, der vokser, først kan identificeres cirka en milliard år senere. jopp

Københavns Universitet, 21. marts