Illusionsløst. Israels manglende plan for uddeling af nødhjælp til Gazas civilbefolkning er et symptom på landets generelle handlingslammelse. Solidariteten blandt befolkningen er enorm, men ingen har en vision for fremtiden.
Den israelske tilstand

Israelske soldater overvåger bedende muslimer ved al-Aqsa-moskeen i Jerusalem. Israel har på grund af truslen fra sine arabiske fjender i regionen altid været et gennem-militariseret samfund, men terrorangrebet 7. oktober har overbevist israelerne om, at de ikke kan tage deres lands overlevelse for givet. Foto: Afif Amireh, The New York Times / Scanpix
JERUSALEM – I løbet af marts er krigen mellem Israel og Hamas gået ind i en ny fase. Nu handler det ikke længere primært om de daglige kampe mellem soldater og terrorister i Gaza. Fokus har i stedet rykket sig til et mellemlangt perspektiv, som bliver stadig mere akut, og som medfører en række spørgsmål, som kræver konkrete israelske svar. Først og fremmest: Hvem skal sørge for at levere basale fornødenheder til Gazas martrede befolkning?
Problemerne med at finde svar på det spørgsmål vidner om den blanding af stålsathed og virkelighedsfjern handlingslammelse, som har slået rod i Israel siden Hamas' angreb 7. oktober. Den mærkes både på det politiske niveau og i befolkningen.
Del: