Anmeldelse. Tre film på årets CPH:DOX giver et indblik i verdens varmeste brændpunkt. Er det muligt at skabe komplekse, menneskelige indtryk af Israel og Palæstina, eller fylder konflikten alt?

Israel og Palæstina findes ikke

Der er intet, der som film kan opbygge nære forhold til kulturer, der til daglig tager sig fremmede og utilnærmelige ud. Jeg kan takke filmkunsten for, at jeg føler mig dybt forbundet med lande, der i den offentlige samtale fremstår som imposante granitblokke præget af konflikt, totalitarisme og fattigdom, eller som blot forbigås i nyhedsstrømmen. Lande som Iran, Kina, Taiwan, Argentina og Rumænien – tilsammen de seneste 30 års mest vitale filmnationer.

I næste uge begynder årets CPH:DOX-festival, og her har publikum mulighed for at få et nærmere indtryk af særligt ét specifikt sted på kloden: Israel og de palæstinensiske områder. I serien Conflicted sætter festivalen spot på »de kampe, konflikter og krige, der udfolder sig omkring os lige nu«, og der er Israel og Palæstina årets varmeste brændpunkt, præcis som Ukraine og Syrien har været det tidligere år.

lawj
(f. 1986) skriver om film og litteratur og om, hvordan internettet og den teknologiske udvikling forandrer verden. Uddannet i engelsk og nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet og har en ph.d. i amerikansk litteratur ved Hebrew University.