Sammenbragte galakser

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

I flere årtier har astronomerne vidst, at Andromedagalaksen nærmer sig vores galakse, Mælkevejen, med en fart på 110 kilometer i sekundet. Efter at have analyseret mange års data fra Hubble-teleskopet kunne forskerne i 2012 endda konkludere, at de to galakser er på direkte kollisionskurs og vil samle sig i en ny kæmpegalakse. Kollisionen kunne betyde, at Solen ville blive skubbet langt væk fra den fusionerede galakses centrum eller ligefrem ryge helt ud af galaksen.

Den gode nyhed var dog, at der vil gå omkring fire milliarder år, før galakserne rammer hinanden, og at det i øvrigt ikke vil få nogen betydning for Jorden, selv hvis Solen fjerner sig fra galaksen.

Det, vi ved nu

I 2005 opdagede astronomerne, at der findes stjerner i Mælkevejen, som er ekstremt hurtige og bevæger sig med mere end 1.000 kilometer i sekundet. I den sammenligning snegler Jorden sig nærmest afsted i sin bane rundt om Solen med 30 kilometer i sekundet.

Nu har et hold af tyske og engelske astrofysikere analyseret observationer fra det europæiske Gaia-teleskop og fundet ud af, at nogle af de hyperhurtige stjerner meget vel kan stamme fra Andromedagalaksen. Deres konklusion er derfor, at de to galakser ser ud til at udveksle stjerner og derfor muligvis allerede er i gang med at kollidere.

Men ...

Vi skal dog ikke være bekymrede for, at det vil myldre med tusindvis af stjerner fra Andromeda, og indtil videre kan forskerne kun sige, at der befinder sig et sted mellem fire og 3.900 stjerner fra Andromeda i Mælkevejen.

Selvom det er lidt tidligt, har astronomer allerede foreslået, at den forenede galakse kan hedde Milkdromeda, hvilket på dansk må blive til Mælkdromeda. jopp

arXiv, 8. marts, & Universe Today, 13. marts