Krigsstøtte. Det velhavende Schweiz hjælper ikke Ukraine militært, og årsagen er – siger politikerne – at »man traditionelt har været neutral« og derfor har »en anden rolle at spille i Europa«. Men schweizerne styres også af gustne økonomiske motiver.
Schweiz svigter
Mens Vesten øger den militære støtte til Ukraine, hygger det traditionelt neutrale Schweiz sig i smug. Det hovedrige land har kun halvhjertet støttet sanktionerne mod Rusland, og regeringen har – foruden at sende meget lidt humanitær hjælp – blokeret polske, danske og spanske ønsker om at reeksportere schweiziske våben til Ukraine.
Et tysk ønske om at reeksportere schweiziskproduceret ammunition til de Gepard- og Leopard-panservogne, der skal til Ukraine, har regeringen i Bern også afslået. Hvorvidt man skal løsne sin neutralitetspolitik og tillade andre lande reeksport af schweiziske våben, diskuteres nu i landet, men direkte militærhjælp til Ukraine er stadig tabu.
Schweiz har også svigtet, når det kommer til at afsløre Putin-loyale oligarkers værdier i alpelandet, skriver Der Spiegel i denne uge og citerer en førende finanschef for, at en hårdhændet behandling af russiske oligarker risikerer at være »ødelæggende for landet som finanscentrum, fordi andre så ville blive bange for at investere her«.
Og det har åbenbart forrang. Sidste år fortalte Süddeutsche Zeitung, at Zürich-banken Credit Suisse i årevis forvaltede enorme værdier fra venezuelanske kleptokrater, kasakhiske diktatorfamilier og bulgarske mafiosoer, til trods for at Schweiz havde lovet at bekæmpe hvidvaskning.

Del:



