En dansk ørehænger: »Sejl mig ud der øst for Suez/ der hvor sidste mand er først/ Hvor de ti bud ikke gælder/ og hvor folk kan føle tørst.« Sunget af Mogens Wieth eller Four Jacks i en ganske anden sjælfuld tone end Kiplings originaltekst, som på engelsk har fået en marchmelodi stukket ud. Kærlighedsgnisten er den samme. En engelsk soldats forelskelse i en pige fra Burma og den uundgåelige adskillelse. Temaet kan nu opleves for fuldt blus i opførelsen på Det Ny Teater af musicalen Miss Saigon, hvor en amerikansk soldat får en vietnamesisk kæreste og efter USAs kollaps over for det nordvietnamesiske stormløb mod Saigon bliver definitivt skilt fra hende.

Historien kalkerer det skæbnesug, som Puccini skaber i sin opera Madama Butterfly, hvor en amerikansk marinesoldat og en japansk geisha får en kort affære i byen Nagasaki. Pigen Cio Cio San, kaldet Butterfly, er måske den mest hjertegribende af alle Puccinis tragiske kvinderoller. Komponisten havde selv grådanfald under udarbejdelsen af den timelange Liebestod, som hele operaen faktisk er, fra Butterflys sværmeriske kærlighed, trofaste venten forgæves på den bortrejste Pinkerton, frem til hendes selvmord ved harakiri næsten for øjnene af deres lille søn.