WASHINGTON – I næste uge planlægger Danmark og USA at indgå en aftale, som vil binde de to landes forsvar og forsvarsindustri endnu tættere sammen. Fremover skal danske forsvarsvirksomheder give deres amerikanske kunder forrang, ligesom det danske forsvar vil rykke forrest i køen til indkøb af jagerfly, missilsystemer og andre eftertragtede våben produceret i USA.
Ifølge Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) skal den såkaldte Security of Supply Arrangements (SOSA) underskrives af forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen til en konference i Aalborg i næste uge, og dermed bliver Danmark det 12. land i verden, som indgår en SOSA-aftale med USA.
Det sker i en tid, hvor Danmark og en række andre lande har doneret store mængder militært isenkram til Ukraine, så efterspørgslen på nyt materiel er steget, og leveringstiden i nogle tilfælde er øget med adskillige år. Med den nye aftale vil amerikanske producenter som Lockheed Martin og Raytheon være forpligtet til at give Danmark en forlomme, hvis vores forsvar fremover får brug for Patriot-missiler eller flere F-35-kampfly.
Omvendt skal danske forsvarsvirksomheder også fremover hastebehandle bestillinger fra det amerikanske forsvar. På dansk side vil virksomhederne ikke være juridisk forpligtet af aftalen, men kun bundet af en hensigtserklæring, lyder det fra FMI. De amerikanske virksomheder er til gengæld lovmæssigt forpligtet til at prioritere de lande, som USAs forsvarsministerium giver dem besked på.
SOSA-aftalen kommer også efter en periode, hvor den danske regering har været ivrig efter at knytte tættere bånd til USA. I øjeblikket forhandler de to lande om en forsvarsaftale, der forventes at give det amerikanske militær mulighed for at udstationere både mandskab og materiel på dansk jord.
»Aftalen er udtryk for et styrket forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA,« siger generalløjtnant Kim Jesper Jørgensen fra FMI. »Hvis Danmark har brug for våbensystemer, reservedele eller andet, som er vigtigt at få leveret hurtigt, kan vi fremover påkalde denne aftale og bede om, at det får prioritet i det amerikanske system.«
Aftalen afspejler også den vigtighed, som forsvarsindustrien har fået i international sikkerhedspolitik, forklarer Kim Jesper Jørgensen. Efter coronapandemien og krigen i Ukraine forsøger mange lande at få kontrol over deres forsyningskæder, og med SOSA-aftalen kommer danske virksomheder fremover til at indgå som centrale led i de amerikanske:
»De, der mestrer moderne teknologi og kan omsætte den til noget, der har en praktisk anvendelse militært, vil have en kæmpe fordel i dagens og fremtidens krige,« siger Kim Jesper Jørgensen.
»Vi har selvfølgelig en interesse i at kunne trække på den mest avancerede amerikanske teknologi, men danske virksomheder er meget langt fremme, og aftalen er også et udtryk for, at moderne teknologi har fået stor betydning for dannelsen af forsvarsalliancer.«
To sider af samme mønt
De fleste danske forsvarsvirksomheder mærker den øgede bevågenhed. Flere har i forvejen det amerikanske forsvar som deres største kunde og forventer, at SOSA-aftalen vil føre til endnu flere ordrer fra den anden side af Atlanten.
»Den nye aftale løfter danske virksomheder ind i en meget eksklusiv klub,« siger Kasper Hyllested, vice president i Terma, som i dag henter mere end halvdelen af sin omsætning i USA. I Grenaa driver virksomheden en fabrik med mere end 600 ansatte, der producerer dele til de amerikanske F-35-kampfly. »Aftalen har symbolsk betydning, men helt konkret vil den også forbedre vores muligheder for at indgå nye kontrakter med det amerikanske forsvar.«
Samme forventning har den danske softwarevirksomhed Systematic, der har den amerikanske hær som sin vigtigste kunde. USAs forsvar er kendt for at stille meget høje krav til deres leverandører, og en SOSA-aftale vil være med til at blåstemple de danske virksomheder fremover:
»Den gør det klart for alle derovre, at man kan stole på de danske leverandører, og at de er blevet udvalgt og godkendt til at være en del af USAs forsyningskæde fremover,« siger Andrew Graham, senior vice president i Systematic. »Det skaber en tillid hele vejen ned gennem det amerikanske system, når det højeste niveau i landets forsvarsministerium har givet grønt lys for, at man må samarbejde med danskerne.«
Også i brancheforeningen DI Forsvar og Sikkerhed ser man lyst på fremtiden. Den danske forsvarsindustri har haft en stabil vækst siden 2014, men nu forventer man en fordobling af omsætningen i de kommende fem-ti år, lyder det fra direktør Joachim Finkielman.
I både industrien og Forsvarsministeriet lader rationalet til at være, at jo mere militært isenkram, teknologi og viden der udveksles mellem USA og Danmark, desto stærkere bliver alliancen.
»Rent sikkerhedspolitisk mener jeg, at vores bedste garanti som land er at være så tæt på USA som muligt,« siger Thomas Øiseth Munkholm, der er medejer af radarproducenten Weibel. Virksomheden har netop modtaget en større ordre fra den amerikanske hær og forventer at fordoble sin samlede omsætning på bare tre-fem år. »Derfor gavner det også Danmarks sikkerhed, når amerikanerne er begyndt at betragte den danske forsvarsindustri som noget, der har samme status som deres egen,« siger han.
Frank Dühring er ceo i den amerikanske afdeling af virksomheden Multicut, der også oplever en voldsomt stigende efterspørgsel. Multicut leverer blandt andet dele til spidsen af missiler, som får dem til at finde deres mål.
»Hele den internationale forsyningskæde er ved at tage en form, hvor man trækker sine tætte allierede endnu tættere på sig,« siger Dühring, der også ser samhandel og sikkerhedspolitik som to sider af den samme mønt:
»Der er et gråt område, hvor de to forskellige hensyn overlapper. Nogle gange kan man spørge sig selv, om vi er i færd med at sælge dele til militæret, eller om vi mest sælger forsvarspolitik. Det kan godt være svært at vide.«
Væk fra Europa
Det samme gælder SOSA-aftalens langsigtede konsekvenser. På kort sigt kan den måske bidrage til at få genopfyldt de lagre, der er blevet tømt efter det seneste års donationer til Ukraine. I øjeblikket forhandler Forsvaret om indkøb af artilleri- og raketsystemer fra israelske producenter, efter at man sidste år forærede 19 fabriksnye haubitskanoner til Volodymyr Zelenskyjs regering.
Men særligt hvis Danmark i de kommende år skulle ønske sig avancerede missilforsvarssystemer eller flere kampfly, kunne SOSA-aftalen vise sig at være belejlig. I øjeblikket producerer amerikanske Lockheed Martin knap 150 F-35-kampfly om året og kan ikke følge med efterspørgslen. Flere europæiske lande har bestilt fly, men i princippet vil Danmark nu kunne overhale lande som Tyskland og Schweiz, der ikke har underskrevet en SOSA-aftale med USA.
Det samme gælder missilsystemer som Patriot, hvor producenten Raytheon har en lang venteliste. Også her vil Danmark kunne få hurtigere levering på bekostning af andre lande.
»Denne her aftale kommer efter en periode, hvor Mette Frederiksen meget entydigt har prioriteret USA som bilateral partner, og hvor regeringen har gjort det klart, at man ønsker at være blandt de lande, som har det allertætteste forhold til USA,« siger Jakob Linnet Schmidt, der forsker i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik ved DIIS.
Men den kommer også på et tidspunkt, hvor forholdet mellem USA og Europa langtfra er uproblematisk. I de seneste år har EU netop forsøgt at styrke de europæiske alliancer ved at samle medlemslandenes forsvarsindustri – en indsats, der risikerer at blive undergravet af USAs bilaterale SOSA-aftaler. Desuden har Washington vedtaget nye, protektionistiske love, som flere europæiske regeringer kritiserer for at sætte forholdet på kanten af en transatlantisk handelskrig.
»En konsekvens af vores fokus på USA må naturligvis også være, at Danmarks europæiske partnere får lavere prioritet,« siger Jakob Linnet Schmidt. »Jeg er sikker på, at der er lande i Europa, som kunne have ønsket sig, at Danmark indgik aftaler med deres forsvarsindustri i stedet.«
Ole Wæver, professor i statskundskab ved Københavns Universitet og forsker i sikkerhedspolitik, kan også se risikoen ved at indgå særaftaler med USA i det nuværende politiske landskab:
»Danmark har i de seneste år flere gange været nødt til at vælge, om man ville satse entydigt på det transatlantiske samarbejde, eller om en del af vores sikkerhed også skulle ligge i Europa,« siger Wæver.
»Vores valg af kampfly var oplagt USA-first, hvorimod afviklingen af forsvarsforbeholdet netop sikrede den europæiske side. I den aktuelle situation er det nok klogest at satse på begge heste. Og på lidt længere sigt er det i hvert fald vigtigt, at vi ikke bliver helt afskåret fra det europæiske forsvarssamarbejde.«
Wæver bider mærke i, at Frankrig og Tyskland ikke har indgået en SOSA-aftale med USA. Norge, Sverige og Finland har alle skrevet under, men de største og strategisk vigtigste lande i Europa er ikke at finde på listen.
»Når Danmark indgår alliancer, bør vi altid skæve til, hvad de foretager sig i Tyskland og Frankrig. Det er typisk dem, der sætter kursen for, hvordan det europæiske spor ser ud, så hvis de ikke er med, risikerer vi at tage et skridt i retning af kun at have én hest. Så jeg mener ikke, at det er helt uproblematisk at vælge fortrinsret for USA på den måde.«
