I 2020 mistede Mads Sebbelov sin 15-årige hjertesyge datter, Josephine, mens hun stod på venteliste til at modtage et nyt hjerte. I sorgens kølvand fremsatte han et borgerforslag om at ændre reglerne for organdonation efter døden – fra en model, hvor man aktivt skal melde sig som donor, til en model, hvor man bliver opført som donor, hvis man ikke aktivt melder sig fra; såkaldt formodet samtykke.

I denne uge meldte sundhedsminister Sophie Løhde ud, at hun gerne vil diskutere en ny fravalgsmodel i en »blød udgave«, hvor familien stadig kan modsætte sig. Men Etisk Råd siger nej. Et stort flertal i rådet mener ikke, man skal ændre reglerne, og henviser blandt andet til, at der ikke er nogen solid evidens for, at det vil have den ønskede effekt. Men passer det?