Længe før verden kendte Greta Thunbergs navn, helt tilbage i 2007, gjorde psykolog Maria Ojala et opsigtsvækkende fund blandt en gruppe 19-25-årige klimafrivillige. De var alle meget bekymrede for klodens fremtid og kunne bruge 20 timer om ugen på aktivisme ved siden af deres studier, men det var ikke det usædvanlige. Det usædvanlige var, at de havde det godt. Mens andre klimabekymrede unge var tynget af pessimisme og modløshed, kunne de nyde deres ungdomsliv og være glade, imens de kæmpede for at undgå verdens undergang.

»Jeg var meget overrasket over, hvor mørkt de så på fremtiden. De havde læst virkelig meget og var helt inde i, hvor kompleks klimaproblematikken er, og hvad prognoserne siger. Men samtidig,« siger Maria Ojala, »var de blandt de mest håbefulde.«