Leder. Med koranlov, FE-aftale og trepartsaftale viser regeringen sit ufrie, centralistiske verdensbillede. At Troels Lund Poulsen er Venstres varmeste fortaler for at være med, er partiets største problem. 

Ideologisk gidseldrama

VENSTRE, Socialdemokratiet og Moderaterne har gjort op med enhver tvivl om regeringens ideologiske udgangspunkt og politiske temperament. SMV-regeringen vil have centralisering, statsstyring og uigennemsigtighed i beslutningsprocesserne. Det gælder koranloven, der blev vedtaget torsdag. Det gælder onsdagens aftale om FE-sagerne. Og det gælder mandagens trepartsaftale om lønløft til særligt udvalgte offentligt ansatte. Som overskrift på disse klare markeringer fra regeringen kan man også vælge ordet: ufrihed. Ingen kan overraskes over Socialdemokratiets lyst til at gennemføre disse tiltag. Moderaterne kan ikke overraske nogen med noget. Men Venstre! For Venstre fremstår ugen som den sjælsrystende arie i en dramatisk tragedie.

VED nogen, hvad der i dag er partiets ideologiske hjerteblod? I hvert fald ikke den ytringsfrihed, der er vævet ind i partiets historie. Vedtagelsen af koranloven er et slag mod ytringsfriheden, og den er alene opstået som reaktion på vold og trusler fra kræfter, der kræver respekt for muslimske dogmer og følelser. Alle argumenterne for loven er pillet fra hinanden, og tilbage står udelukkende dette opportunistiske hensyn.

MAN kan konstatere, at Venstre står på det præcis modsatte standpunkt end under muhammedkrisen. I dag skal Danmark imødekomme krav om særbehandling af verdens muslimer ved at indskrænke ytringsfriheden. Det er et principielt sammenbrud for partiet, og det kan tydeligt ses, når Venstre-folk udspørges: De får det fysisk dårligt af at forsvare dette synspunkt.

DESVÆRRE gælder det også i FE-sagen. Det er længe siden, at Venstre som regeringsparti lavede samme manøvre, som SF foretog i denne uge: gik med på Socialdemokratiets bestræbelser på at utydeliggøre ansvaret for de politiske beslutninger, der ligger bag FE-skandalen. Naturligvis burde undersøgelsen gennemføres af en granskningskommission, som oppositionen ønsker. Naturligvis burde den være åben for offentligheden – det er jo selve forudsætningen for borgernes evne til at træffe oplyste valg. Og naturligvis burde Venstre som liberalt parti – og som historisk forkæmper for en solid parlamentarisk modvægt til magtfulde regeringer – være urokkelig.

HVOR koranloven og FE-sagen handler om liberalt hjerteblod, gør princippet om frihed på arbejdsmarkedet det i særklasse også. Og her kommer ugens tredje liberale mavepuster: Det er ikke ligefrem chokerende, at en socialdemokratisk regering hjælper fagbevægelsen, men det er markant, at den selv tager skridtet og giver udvalgte faggrupper mere i løn. Og det er ganske utroligt, at Venstre bidrager til denne centralisme, statsstyring og til dette opgør med den danske model.

MAN kunne måske forstå Venstres politiske ledere, da de talte lidt luftigt om behovet for en bred regering, der kan træffe store beslutninger uafhængigt af fløjene. Men nu viser regeringsdeltagelsen sig tydeligt i konkret form, og ingen kan være overrasket: Venstre har fra begyndelsen været lillebror i denne regering, og at partiet har fået lidt skattelettelser gennemført, er småting ved siden af den ideologiske nedsmeltning, vi ser udfoldet i denne uge.

HAR Troels Lund Poulsen som ny Venstre-leder en bedre dømmekraft end sin forgænger? Man kan ikke klandre ham for, at Mia Wagner nu har måttet trække sig som minister på grund af sygdom. Men valget af hende var så åbenlyst et tyndt forsøg på at skaffe partiet et afbræk i en akut krise. At Lund Poulsen er en af partiets varmeste fortalere for regeringsdeltagelsen, vidner om svigtende dømmekraft på et langt højere niveau. Venstre er ideologiske gidsler i en regering, hvor de ikke hører hjemme. Og det er kun partiet selv, der kan løsrive sig.

Læs tidligere ledere fra Weekendavisen her.