Læserbreve

Massemord

Leif Tullberg, læser

Det siges, at det, der foregår i Gaza, ikke er et »folkemord«. At det er et massemord, kan ingen dog længere være i tvivl om. Et massemord foretaget af Israels kriminelle ledelse og båret af hævn og personlige motiver. Vesten ser stiltiende til, mens myrderiet pågår. Den 25. oktober blev en 12-etagers boligbygning, al-Taj i Gaza By, bombet til jorden. Omkring 120 mennesker blev begravet under ruinerne. 

Seks dage senere blev den otte etager høje boligbygning Mohandseen bombet uden varsel. Mellem 30 og 45 lig blev angiveligt fundet i ruinerne alene den første dag. Journalister har siden vurderet, at over 150 mennesker blev dræbt i angrebet. Ifølge Amnesty International beskød Israel 9. oktober mindst tre etagebygninger samt et åbent loppemarked på en overfyldt gade i Jabalia-flygtningelejren og dræbte mindst 69.

Et tiår til forskel

Jonas Varsted Kirkegaard, læser

Fra 2009 til 2013 underviste jeg i faget Medieanalyse ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Jeg brugte i min undervisning blandt andet klip fra filminstruktøren Spike Lees kontroversielle mesterværk Do the Right Thing (1989), der handler om racespændinger i et hedebølgeramt, etnisk sammensat kvarter i Brooklyn. I filmen lader afroamerikanske Lee (der også skrev manuskript) flere figurer fyre bundracistiske svadaer mod andre etniske grupper af direkte til kameraet. Som en måde at anskueliggøre de gensidigt indgroede fordomme og den skrøbelige sameksistens. Min primære årsag til at vælge Lees film var, at den kreativt og yderst slagfærdigt eksemplificerer diverse distanceskabende fortællegreb, men samtidig, som allerede titlen jo indikerer, er en budskabsfilm. Gad vidst, hvordan det ville blive modtaget i 2023, hvis en hvid underviser viste den slags? Jeg har ingen erindring om, at jeg i de år modtog en eneste henvendelse fra en studerende, der følte sig stødt, krænket eller traumatiseret over mine valg af værker. Jeg husker til gengæld en fri, rummelig og moden debat- og diskussionskultur, et aspekt ved arbejdet, som jeg satte meget højt – men ærlig talt også betragtede som en selvfølge institutionens beskaffenhed taget i betragtning. Om de studerende funderede over mine ideologiske motiver for at vælge Lees film, skal jeg ikke kunne sige. Men hvis de gjorde, tillader jeg mig at antage, at de var helt med på, at jeg i fuld lighed med dens skaber mener, at racisme er noget rædselsfuldt skrammel. Og hvis nogen faktisk har fået mentale mén af eksponeringen for Lees film eller andre af mine valgte værker, skal de være velkomne til at kontakte mig, og så tager vi den derfra.

Sviptur

Thomas Kudsk Larsen, læser

Vi nyder virkelig jeres artikler, og også den trykte avis, når vi er i Danmark (vi bor i England). Men skulle I ikke undgå at opfordre til, hvad flere og flere mennesker anser som uansvarlig rejseaktivitet givet udfordringerne om klima og andre af jordens ressourcer? I skriver på hjemmesiden: »Vi har besøgt den franske hovedstads museer og udvalgt de ti bedste udstillinger, hvoraf flere i sig selv er en sviptur til Paris værd.« Hvis man alligevel er i den franske hovedstad, så fint nok, men en »sviptur« til Paris for at gå på museum ... det skurrer altså lidt i ørerne i 2023.

Ønsketænkning

Morten J. Lintrup, civilingeniør og stud.mag. på RUC

Den nemmeste løsning på et problem er som bekendt at beslutte, at det ikke er et problem, men en mulighed. Den gamle sandhed melder sig, når man ser Weekendavisen (WA #48) rydde forsiden med et sensationelt budskab fra en popvidenskabelig bog fra 2019: at en spekulativ affolkning af kloden i en fjern fremtid trumfer bekymringer om en verdensbefolkning, der aldrig har været større og igen er begyndt at vokse hurtigere og hurtigere. FNs befolkningskontor kunne i 2022 således fortælle, at det kun havde taget 4.033 dage at nå fra syv til otte milliarder mennesker, hvorimod den foregående vækst fra seks til syv milliarder og fra fem til seks milliarder havde taget henholdsvis 4.404 og 4.476 dage. Ganske vist benytter FN et regnetrick til alligevel at berolige verdens politiske magthavere. Dette blev imidlertid gennemskuet og afsløret af The Population Project på Göteborgs universitet. Men verdens medier ønsker tilsyneladende ikke at viderebringe denne afsløring. Så hellere applaudere FNs internationale demografer med den højeste løn og de laveste skatter og dermed privilegier, som gør det lidet attraktivt for dem at udfordre politisk ønsketænkning. Derfor lader de sig hellere inficere af wokeisme, kritisk teori og postkolonial tænkning om subjektive, multiple virkeligheder, hvori det handler om at »se forbi tallene«. Som enhver ordentlig investor dog ved, skal man ikke satse sine penge på noget, der ligger generationer ude i fremtiden og ignorere den påtrængende virkelighed. Overvej eksempelvis krigen i Gazas overbefolkede friluftsfængsel. Flæbende ngo'ere og reportere fortæller, at mens krigen raser, dør et barn hvert tiende minut. Hvor mange fødes i Gaza? Et simpelt opslag på nettet fortæller, at palæstinenserne har tidoblet sig siden 1949. Aktuelt fødes et palæstinensisk barn hvert ottende minut – uanset fred, krig eller våbenhvile.

Prutter og bøvser I

Elo Schiøtt, læser

Journalist og gårdejer Kjeld Hansen kalder det i WA #48 for noget vrøvl, at køer skulle være klimaneutrale, og begrunder det med, at atmosfæren er ligeglad med, om metanet kommer fra køer eller naturgas. Heri har han ganske ret, men pointen er netop, at forskellen på metan fra køer og fra naturgas er, at hvor naturgas er lagret metan, der frigives, så er køernes metan et produkt af, at disse har spist planter, som har opsuget CO₂ (metan omdannes efter cirka ti år til vand og CO₂). Det er naturens kredsløb, som er CO₂-neutralt. Køer og de planter, de æder (nu om dage primært majs), udgør et naturligt kredsløb. Hvis man vil lave en retfærdig CO₂-beskatning af landbruget, skal landmanden kunne fratrække sine markers CO₂-optag fra sine dyrs CO₂-udslip. Altså kvægavleren skal kunne fratrække den CO₂, hans majsmarker optager, fra den metan, som hans køer udslipper. Et specielt problem er lavbundsjorde. Her er der også tale om lagret CO₂ ligesom kul, olie og gas, og den frigives, når jorden dyrkes. Lavbundsjordene skal udtages af produktionen, det er alle vist enige om, men det er åbenbart ikke så let i praksis. En anden sag er kvælstofudledningen fra husdyrhold. Her er der en saglig begrundelse for at nedbringe husdyrholdet i Danmark med henvisning til beskyttelse af vore indre farvande.

Prutter og bøvser II

Frede Vestergaard, journalist

Journalist og gårdejer Kjeld Hansen skrev i et læserbrev (WA #48), at det var CO₂-vrøvl, når jeg ugen forinden skrev i en kommentar, at køer er klimaneutrale, hvis bestanden er konstant, og at de derfor ikke bidrager til en stigning i atmosfærens CO₂-koncentration. Nej, det er ikke vrøvl. Kommentaren var inspireret af en artikel skrevet tidligere i år af Kevin E. Trenberth, højt anerkendt atmosfæreforsker og ledende forfatter til dele af den anden, tredje og fjerde IPCC-rapport. Trenberths artikel vedrørte den newzealandske regerings planer om en afgift på kobøvser og kan findes ved at google »new-zealand-wants-to-tax-cow-burps«.

Prutter og bøvser III

Søren Hansen, civilingeniør

I et udmærket indlæg (WA #47) forsøgte journalist Frede Vestergaard at gøre op med myten om metan fra kvæg som en stor faktor i klimabelastningen. Vestergaard påpegede helt korrekt, at danske køers udslip af metan ikke medvirker til stigningen i atmosfærens indhold af den gas. Det erklærede journalist og gårdejer Kjeld Hansen sig uenig i i et læserbrev (WA #48). Hansens budskab var her, at en 20-procents reduktion af den danske kvægbestand ville medføre færre udledninger af metan, men også andre drivhusgasser i forbindelse med den tilhørende fødevareproduktion, hvilket var positivt. Hansen har naturligvis helt ret. Vi kan lige så godt følge hans tankegang videre, og hvorfor så ikke beskære kvægbestanden med 100 procent? Så bliver CO₂-reduktionen endnu større. I samme dur kunne man også begynde at lukke industrien, for eksempel Aalborg Portland, og snart ville vi kunne nå et hvilket som helst klimamål! Problemet er jo så bare, at vi alle sammen vil blive fattigere. Og når vi stopper fødevareproduktion, bliver der mindre mad til verdens voksende befolkning. Tænk, hvis alle lande betragtede Danmark som foregangsland og fulgte vores eksempel med en nedskæring af fødevareproduktionen på 20 procent. Alt andet lige ville det betyde, at 20 procent flere mennesker skulle gå sultne i seng. Men det er måske en rimelig pris at betale for at »redde klimaet«?

Disse er debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdninger. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk