Kommentar. Hvis skærme virkelig gør ved sindet, hvad rygning gør ved kroppen, burde vi kunne se skadevirkningerne i nyt kæmpestudie fra Oxford. Men det er ikke tilfældet.

Skærmskader

Længe har den polariserede debat om skærmes betydning for vores ve og vel været fattig på solid evidens, men rig på skråsikre udmeldinger.

I disse år begynder vi imidlertid at få bedre studier på området, og i denne uge kunne det videnskabelige tidsskrift Clinical Psychological Science offentliggøre et stort studie, der ikke finder belæg for, at udbredelsen af internettet systematisk har skadet folks psykiske sundhed. Der mangler en »rygende pistol«, som det hedder i pressemeddelelsen fra Oxford Internet Institute.

I studiet har forskere undersøgt sammenhængen mellem udbredelsen af adgangen til internet i 168 lande og det mentale helbred og velbefindende hos to millioner mennesker.

Studiet viser, at mens internettet fra 2005 og til i dag har overtaget gradvist mere af vores liv, er der globalt set kun sket små og inkonsistente forandringer i vores mentale helbred og velbefindende.

Internetadgang giver et meget grovkornet billede af folks brug af skærme, og studiet overbeviser sandsynligvis ikke dem, der hele tiden har ment, at skærmene skader os.

Men hvis teknologien var for psyken, hvad rygning er for kroppen, burde det kunne ses i studiets ret grove måling af skærmbrug og estimatet af forekomsten af psykiske sygdomme.

Man ville også forvente at se flere symptomer på psykiske lidelser i befolkningen i takt med udbredelsen af teknologien, men også her har studier vist, at niveauet har været rimeligt konstant i den periode, hvor stadig mere af vores tilværelse er flyttet på nettet.

ER DET SÅ GRUND til pure at frikende skærmene? På ingen måde. Eksempelvis har vi her i avisen tidligere beskrevet, hvordan forskere har fundet tegn på, at udrulningen af Facebook isoleret set var negativt for de amerikanske studerendes psykiske helbred.

Det er måske ikke altid lige sjovt pludselig at blive konfronteret med sine kammeraters spændende (kuraterede) liv, når man selv føler, at ens hverdag er grå og uglamourøs.

Internettet er i sin essens et socialt medie, der knytter forbindelser mellem mennesker, og sociale bånd kan både gøre os lykkelige og ulykkelige. Tænk bare på en god gammeldags forelskelse.

Men selvom teknologien kan give ganske håndgribelige problemer for den enkelte, vinder vi måske ikke noget ved ligefrem at se den som et folkesundhedsproblem.

Her er den gode nyhed, at man slet ikke behøver et videnskabeligt studie i ryggen for eksempelvis at sætte grænser for sit barn, der sidder klistret til skærmen i døgndrift.

Man behøver heller ikke videnskabens blåstempling for som lærer at bede eleverne beholde telefonerne i skoletasken. Og har man en veninde, der bliver i dårligt humør af at følge omgangskredsens spændende liv på de sociale medier, kræver det ikke evidens at råde hende til at lægge telefonen fra sig og læse en god bog i stedet.