Leder. Danskerne er fuldkommen uforberedte, hvis et cyberangreb på vores mest nødvendige infrastruktur lykkes. Det var tæt på i foråret. Vi bør tage ved lære af Norge og Sverige.

Vær beredt!

DANSKERNE skal for guds skyld værnes mod at gå i panik. Det er den holdning, Beredskabsstyrelsen har herhjemme, hvorfor man modsat i Sverige og Norge stort set intet gør for at forberede os, i fald vi rammes af en katastrofe eller et uventet angreb på vores mest nødvendige infrastruktur. I Norge, der deler grænse med Rusland, har myndighederne derimod længe været i gang med at ruste landets borgere til langt mere usikre tider. I denne uge besluttede det norske Direktorat for samfunnssikkerhet og beredskap, at nordmændene ikke blot bør have forråd nok til at kunne klare sig i tre dage, men at de bør skaffe sig midler til en hel uge. »Verden er blevet endnu mere dramatisk, krigen befinder sig på vores dørtærskel, og vi må derfor skærpe, hvor alvorligt rådet ser på situationen,« lød det fra direktør Elisabeth Sørbøe Aarsæther. Hun tilføjede, at myndighederne slet ikke har bemanding nok til at komme alle fem millioner nordmænd til hjælp i tilfælde af en alvorlig krise, hvorfor hver enkelt må belave sig på at kunne tage vare på sig selv i den første skæbnesvangre uge. I Sverige har man ligeledes længe forstået betydningen af at informere befolkningen om nødvendigheden af at have langtidsholdbare forsyninger, batterier, midler til opvarmning, nødblus, lommelygter, kontanter og så videre.

SOVER vi stadig tungt og uforstyrret hertillands, skyldes det den indstilling, at Beredskabsstyrelsen i langt højere grad ønsker at skærme os mod unødig frygt end at forberede os på det værste. Men det kræver jo ikke den store indsigt i globale forhold at kunne konstatere, at frygt i denne tid ikke er grundløs. I maj blev Danmarks kritiske energiinfrastruktur ramt af det mest alvorlige cyberangreb nogensinde – en sag, der er gået hen over hovederne på de fleste danske medier. »Vi har ikke set det omfang, den præcision og den professionalisme før,« lød det fra Jørgen S. Christensen, teknologidirektør i Green Power Denmark. »Det her er det tætteste, vi har været på, at fjendtlige aktører har kunnet slukke for vores el, varme og vand. De skabte mulighed for at få adgang til de hellige haller af den kritiske infrastruktur, og alvoren understreges yderligere af tegn på, at en statslig aktør kan være involveret. Det, vi har frygtet og forberedt os på kunne ske, blev til virkelighed,« fortsatte han. De ord burde få det til at løbe iskoldt ned ad ryggen på alle. Til alt held blev katastrofen afværget, men de fleste danskere ville være fuldkommen prisgivet, hvis det var lykkedes denne »statslige aktør« at slukke totalt for el, varme og vand i Danmark. Så ville vi for alvor se panik i gaderne.

STADIG aner vi ikke, hvem der stod bag forårets cyberangreb, men vi ved, at Rusland i årevis har ført hybridkrig mod europæiske lande. Vi ved tillige, at angsten for, at danskerne vil gå i panik over at modtage en pjece med gode råd til katastrofale situationer, er overdrevet. I Sverige har befolkningen, som man kunne læse om her i avisen 12. november, været overvejende glad for den beredskabsmæssige omsorg. Lad gerne denne omsorg hurtigst muligt også omfatte danskerne.

Læs tidligere ledere fra Weekendavisen her.