Forskerklumme. Det er forkert at sige, at ChatGPT forstår sprog som mennesker. For én ting er at formulere en sætning – noget andet at forstå, hvad der bliver talt om.
Plaprepapegøjer
Siden ChatGPT blev frigivet sidste efterår, har de fleste efterhånden stiftet bekendtskab med store sprogmodeller – de kunstige neurale netværk, som ChatGPT og lignende chatbots bygger på. Store sprogmodeller er statistiske modeller, som efter at være blevet trænet på enorme mængder tekst fra internettet kan gætte på det næste mest sandsynlige ord i en sekvens af andre ord. Modellerne har imponeret med deres evne til at producere velformede tekststykker, der ofte ikke er til at skelne fra tekst skrevet af mennesker. Derfor hører man folk tale om store sprogmodellers evne til at »forstå sprog«.
Men kan ChatGPT virkelig forstå, hvad man skriver til den? Kan den forstå engelsk eller dansk på samme måde som en engelsksproget eller dansksproget person?
Del: