Lyst. I sin nye bog ville Maja Lucas have en anden slags samtaler om sex. Mindre blowjob-guide, mere voksent. Det blev til snakke om samkvem med en døende partner, glæden ved at bolle tre på en aften og den overraskende korte vej fra kusse til klimaforandringer.
»Begæret er længslen efter selve livet«
– Maja Lucas, du har fortrinsvis skrevet romaner, men i din nye bog »Måden du rører mig på« blander du samtaleudskrifter fra 29 forskellige personer med dine egne digte, noveller og andre tekster. Alle 505 sider handler om sex i alle dets skyggefulde afskygninger. Det er en bog, der spræller genremæssigt, og du har valgt at fastholde samtalernes talesprog, hvilket gør den til en jazzet, tilbagelænet læseoplevelse. Omtrent som hvis jeg skrev resten af det her interview lige ud ad landevejen, spørgsmål-svar, spørgsmål-svar, uden omsvøb, hvilket jeg ikke kommer til at gøre. Men fortæl mig: Hvorfor sex? Hvorfor alle de samtaler?
Del:


