Barnets stemme

BETINGELSERNE for at få abort i Danmark har i 50 år været mere eller mindre de samme. I 1973 blev aborten fri indtil 12. uge, hvorefter abortsamråd har skullet give tilladelse. Den får stort set alle. I lande som Polen og USA flår debatten befolkningerne over i to. At vi er blevet forskånet for den slags, skylder vi til dels dette eksemplariske stykke lovgivning, blødgjort af omsorgsfuld dansk pragmatisme.

FOR Etisk Råd er reglerne for restriktive. Tirsdag udsendte rådet en rapport, hvori et flertal af de 17 medlemmer vurderer, at grænsen bør ligge ved 15 eller 18 uger. Begrundelserne har handlet om kvindens selvbestemmelsesret: Hvorfor skal en kvindes ønske om abort vurderes af et råd? Den beslutning kan kvinden udmærket selv træffe. Flertallet lagde også vægt på erfaringer fra Sverige, Holland og Island, der tillader senere abort. Rådet pointerer, at det her ikke har ført til væsentligt flere aborter eller senaborter. Det sidste argument er værd at dvæle ved. Det giver jo ikke sig selv, hvorfor mange og sene aborter er at opfatte som betænkelige.

LIV i debatten har rådets anbefaling naturligvis ført til, men det forbløffende er, hvor høvisk og nuanceret den er. Fortidens forbenede abortmodstandere, som nedkalder bål og brand over de formastelige fosterfordrivere, fører en skyggetilværelse. Synspunktet fandt man engang i kristne kredse, men et århundrede med sekularisme og kvinders rettigheder har taget livet af det.

MÅ man også lede længe efter de mere radikale aborttilhængere herhjemme? Bemærkelsesværdigt nok er svaret ja. Gennem historien har mange jo fnyst ad dem, som tillod sig at tale det ufødte barns sag. Det gjaldt udelukkende kvindens ret til at bestemme over egen krop. Men ikke engang Enhedslisten vil strække grænsen til længere end 22. uge. Heller ikke det er selvindlysende? Hvis man virkelig mener, at kvindens autonomi altid overtrumfer fostrets ret til liv, måtte den yderste abortgrænse vel trækkes til tiden, lige før fødslen naturligt går i gang. Det viser, at det ufødte barn i dag også har fået en stemme, som tager til i takt med graviditeten. Det er ikke tilfældigt, at Enhedslistens krav netop går til den uge, hvor det i dag er muligt at redde et foster.

VI oplever kort sagt, at også de mest vidtgående tilhængere debatterer ud fra den bevidsthed, at kvindens selvbestemmelse faktisk er i forhandling med det voksende foster. Barnet har i al ubemærkethed fået en betydning, som bliver stærkere, efterhånden som vi begynder at opfatte det som levedygtigt. Med det kriterium vil grænsen formentlig blive presset yderligere ned, når vi med teknologiens hjælp kan redde yngre og yngre fostre.

SELV om det ufødte barns eksistensberettigelse sjældent indrømmes, er abortaktivisternes årelange afvisning af fostrets rettigheder ganske forståelig. Ufrivillige graviditeter og kampen for fri abort har medført så stor smerte og så mange ofre, at det har krævet en vis form for hårdfør fornægtelse at få trumfet den skelsættende lovgivning igennem. Her var ikke plads til sarte hensyn. Måske er tiden moden nu. Sagen er jo, at når vi ser et billede af et foster allerede i 12. uge, er det umuligt ikke at få øje på et lille menneske i sin mest sårbare tilstand. Hvad det angår, har abortmodstanderne altid haft ret. Det går der ingen skår af nogen ved at erkende.

AFGØRE skal Folketinget nu, om grænsen skal gå ved 12., 15. eller 18. uge. Dybest set gør det ikke den store forskel. I 2021 afviste abortsamrådene kun 53 ud af 803 gravide kvinders ønske om abort efter 12. uge. I den forstand har de gjort sig selv overflødige som andet end en plagsom instans, kvinder, der ønsker abort efter 12. uge, må nedlade sig til at blive vurderet af. Grænsen ved den 12. uge gælder de facto ikke. Debattens mest interessante erkendelse er et andet sted at finde: Antallet af aborter er ifølge Sundhedsstyrelsen næsten halveret siden lovens indførelse, og næsten 80 procent får udført deres abort før uge otte. De fleste danskere ved udmærket, at beslutningen om abort ikke er nem, og at den i givet fald helst skal foretages så tidligt som muligt. Af hensyn til det spirende liv i maven.