Glorificeret mudder

Vi lever i krigstider, derom kan ingen være i tvivl.

Der er igen krig i Europa, og forsvarspolitik splitter ikke længere Christiansborg og danskerne. Det nyeste forsvarsforlig til 143 milliarder blev vedtaget bredt fra SF til Nye Borgerlige, mens danskerne sidste år afskaffede forsvarsforbeholdet. Et flertal i befolkningen er for at hæve forsvarsudgifterne til to procent af BNP.

Det er ikke mange uger siden, statsministeren sad i samme F-16-fly som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og i denne weekend demonstrerede Flyvevåbnet så et par af de endnu mere avancerede kampfly af modellen F-35, der erstatter netop de fly, ukrainerne nu råder over.

»Kig op – her kan du se Danmarks nye kampfly i dag,« jublede tv2.dk i en udførlig læservejledning.

Også vores underholdningsfjernsyn er blevet militariseret. Nogle af de mest populære tv-programmer handler således om, hvordan man bedst forcerer mudder og søvand i jagt på at blive den fineste udgave af sig selv.

For tiden kan man se sjette sæson af TV 2s Korpset, der følger en gruppe aspiranters forsøg på at gennemføre en række fysiske og mentale udfordringer for at blive erklæret egnet til en ubeskyttet titel af »elitesoldat«. Slagets gang styres af de pensionerede jægersoldater Thomas Rathsack, Erik B. Jørgensen og Rune Danielsen og den tidligere frømand Rune Viborg.

I de første sæsoner var aspiranterne såkaldt almindelige danskere, siden var det de kendtes tur, og i år er det en »nøje udvalgt« gruppe af »unge danskere, der alle har et inspirerende drive og en fysik, der vil kunne føre dem igennem kurset«, som det hedder i TV 2s programpræsentation.

På Discovery har tredje sæson af Stjerner i trøjen snart premiere. Her slås 12 mere eller mindre kendte mod elementerne og sig selv under ledelse af skuespiller Dar Salim og tv-vært Jacob Riising. Denne gang er der blandt andet blevet plads til en håndfuld skuespillere, Janni Ree, Frederik Fetterlein, en dj/model og en forhenværende Superliga-spiller.

Selv DR, der allerede for en håndfuld år siden præsenterede os for serier som Frømandskorpset (2015) og Jagerpiloterne (2017), er gået fuld camouflage med Jægerkorpset (2021) om 50 kursister på Jægerkorpsets optagelsesprøve, mens man i både Arktisk kommando (2019) og Sirius (2022) får indblik i slædepatruljen Sirius' brutale tilværelse minus 50 grader i Nordøstgrønland.

I Sabatår i krig (2021), ligeledes på DRTV, følger vi en flok virkelige værnepligtige grave grøfter, spise feltrationer, løbe fra schæferhunde og øve sig på at slå ihjel. »Alle har en mening. Alle vil gerne høres og bestemme – men i militæret er der kun én, der bestemmer,« lyder introteksten til det første afsnit, som passende har fået titlen »Det er ikke bare en højskole«.

DET ER DET nemlig ikke. Det er i stedet soldater- og rekrutporno. Udsendelser, der ikke først og fremmest skal give os en klarere forståelse for den afgørende institution, Forsvaret – herunder Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet – vitterlig er. I stedet bruges krigen som påstået fremkaldervæske: Sådan er mennesket dybest set.

En præmis er, at først når man fryser halvt ihjel i isvand; først når ens tårekanaler og næsehule fyldes op af gas; først når man græder af udmattelse og selvlede, så når man ind til, hvem man egentlig er.

En anden præmis er – som en jægersoldat siger i et af programmerne – at »en kugle ikke kender forskel på høj og lav«, hvilket formentlig er korrekt, men måske også lidt lavt at sætte den demokratiske barre.

En tredje præmis er, at man for alt i verden ikke må tvivle. Den mindste vaklen kan koste en selv eller ens kammerat livet.

En fjerde præmis er med Thomas Rathsacks ord i femte sæson af Korpset, at man altid »lige pludselig kan ryge ind i det baghold, som man aldrig nogensinde havde regnet med«, og at det gælder om, at kunne »håndtere et komplet fravær af kontrol«.

Men lige så korrekt dette måtte være på slagmarken, lige så tåbeligt er det at ville reducere selve livet og den enkeltes selvudvikling til denne undtagelsestilstand. Hvorfor skal militære ledere altid foregive at kende menneskets inderste? Hvad der virker i ildkamp, virker altså ikke nødvendigvis i klasselokalet, fodboldklubben eller firmaets kantine.

Tilværelsen er ikke en krigssti, og uanset hvor meget de medvirkende, kendte som ukendte, stønner »javel, hr. instruktør«, forbliver den militære jargon og soldatens livssyn kun én vinduesrude til verden og selvet, og aldrig bør det få forrang! At reducere et individ til et nummer kan være gavnligt ved fronten, men er politisk og samfundsmæssigt betragtet en dehumanisering.

Militariseringen af dansk fjernsyn er en udløber af, at vi er blevet en krigsførende nation. Da jægersoldater, oberster og majorer vendte hjem fra Balkan i slutningen af 1990erne, gled de over i underholdningsbranchen. Karismatiske folk som Carsten Mørch, B.S. Christiansen og Lars R. Møller optrådte scenevant på tv og udgav slagkraftige bøger med titler som Sådan!, Derfor!, Et liv på kanten og Vi slår ihjel – og lever med det.

Det sidste tror man på. Men må vi andre ikke godt være fri?