Gemt. En nat for 80 år siden flygtede et ungt jødisk ægtepar til Sverige. Deres syv uger gamle datter var ikke med på båden.

Barnet, der ikke kom med båden

Ægteparret Bernhard og Dobra Kempinski flygtede til Sverige i oktober 1943 uden deres datter. Privateje

I – Flugt

Rygterne om en aktion mod Danmarks jøder løb hastigt mellem Københavns karreer. Det var tirsdag den 28. september 1943. Samme uge blev en 26-årig kontorist på Københavns Frihavn trukket til side af havnens direktør. Beskeden fra direktøren var klar: Det er ikke længere sikkert at være i Danmark.

Uden for landets grænser rasede verdenskrigen, og Holocaust var i fuld gang. De første norske jøder var blevet deporteret til Auschwitz året forinden, men her til lands havde samarbejdspolitikken skærmet jøderne fra det nazistiske massedrab. Nu var frygten, at tiden var kommet.

msta
(f.1988) skriver om alt fra globalisering til ekstremisme og en bred vifte af kulturstof. Han fokuserer på fortællende journalistisk, reportage og essays og har rapporteret fra en række lande i Europa, Mellemøsten og Kaukasus. Han er uddannet fra Journalisthøjskolen og San Francisco State University og har tidligere været fast skribent for Zetland.

Andre læser også