Eftergivenhed. »Danmark repræsenterer ikke blot sig selv, men hele Europa.« Chefredaktøren for satirebladet Charlie Hebdo advarer Danmark om følgerne af en lov mod koranafbrændinger. Hvis Danmark først bøjer sig for islamisternes afpresning, vil det aldrig stoppe.
En revne i muren er nok
PARIS – »Jeg er ikke sikker på, at danskerne helt forstår, hvad deres regering er i færd med at gøre,« siger Gérard Biard.
Allerede før han har sat sig til rette over for mig i det luftige lokale med udsigt til den franske hovedstads karakteristiske taglandskab, er chefredaktøren for det berømte og berygtede franske satiremagasin Charlie Hebdo i fuld gang med at advare om farerne »ikke blot for demokratiet i Danmark, men for hele Europa ved den danske regerings lovforslag om koranafbrændinger«, som vil gøre det strafbart med op til to års fængsel at »ødelægge eller på anden måde udsætte genstande af religiøs betydning for et trossamfund for utilbørlig behandling«.
Del: