Skriveblokadevagt. Allerede i bind to af Asta Olivia Nordenhofs ambitiøse syvbindsværk om Scandinavian Star smider hun håndklædet i ringen – af ild! – vredt, drilagtigt, håbefuldt.
Med hælen udformet som en flamingo
Illustration: Wellcome Collection
I Hollywood demonstrerer og strejker manuskriptforfatterne for bedre økonomiske vilkår, men har endnu ikke foranstaltet en egentlig blokade af filmstudierne. En skriveblokade kan vel siges at være den inderliggjorte udgave af forfattere, der strejker. Hvem eller hvad er det, der blokerer hvem i en skriveblokade? Det er inspirationen, der i afmagt nægter forfatteren adgang til en kunstnerisk forløsning i og med og af skrift.
Forfatteren kan dumdristigt forsøge at trodse en skriveblokade ved at skrive om og på den, altså tvinge inspirationen til at lade sig inspirere af sin egen uformåen. Det har Kirsten Hammann med skiftende held gjort i hele tre af sine bøger, senest og med størst held i sidste års gladeligt groteske Georg-komplekset; det er også det, Asta Olivia Nordenhof proklamerer, at hun vil gøre i det versificerede forord til Djævlebogen, hendes længe ventede, generøst (for både hende selv og læseren) frustrerende andet bind i den proklamerede romanserie i syv bind om mordbranden på skibet Scandinavian Star i 1990.
Del:
