Samtykke til flirt

Har nogen sendt dig blikke på en bar? Måske bare henvendt sig til dig? Er du nogensinde blevet spurgt, hvor du kommer fra?

Så er du muligvis blevet udsat for grænseoverskridende adfærd i nattelivet eller endda en såkaldt mikroaggression. Det mener i hvert fald organisationen Sex & Samfund, som vil råbe både Københavns Kommune og nattelivet op. I en ny rapport slår organisationen fast:

»Det høje antal af respondenter, der fortæller, at de har oplevet diskrimination og grænseoverskridende adfærd, kalder på handling. Ifølge FN's Verdenserklæring har alle mennesker ret til et liv uden diskrimination.«

Blandt andet anbefales det natklubber at indføre et adfærdskodeks, der kan slå ned på personer, der gør sig skyldige i den grænseoverskridende adfærd. Nu kritiseres rapporten imidlertid for at basere sine konklusioner på et smalt og krænkelsesparat lgbt+-segment, som ikke er repræsentativt for det københavnske natteliv.

Finder sted »overalt«

Rapporten fra juni måned hedder Diskrimination og grænseoverskridende adfærd i det københavnske natteliv. Den bygger på 1.412 svar på en spørgeskemaundersøgelse og tre fokusgrupper, men rapporten understreger selv, at datagrundlaget ikke er repræsentativt.

»Det er tydeligt, at størstedelen af respondenterne udviser en særlig opmærksomhed og forhåndsviden om safer space-politikker,« lyder det.

Halvdelen af respondenterne oplyser således, at de ikke er heteroseksuelle, og syv af ti er kvinder.

»På baggrund af manglende repræsentativitet i data må vi være påpasselige med at konkludere systematiske forskelle eller generalisere til hele det københavnske natteliv,« slår rapporten fast.

Alligevel konkluderer Sex & Samfund på sin hjemmeside:

»Ny rapport fra Alliance for et tryggere natteliv viser, at grænseoverskridende adfærd og diskrimination finder sted overalt i det københavnske natteliv.«

Alliancen er en sammenslutning af Copenhagen Pride, Sex & Samfund og Københavns Frie Promotere, som arbejder for mangfoldighed og »safer spaces« – tryggere rum – i nattelivet og til koncerter.

Spørgeskemaerne blev uddelt via flyers til Copenhagen Pride sidste år og via de tre organisationers egne Facebook- og Instagram-profiler.

Krænkelsesbegrebet

Dansk Regnbueråd, der beskriver sig selv som en anti-woke lgbt+-forening, mener ikke, at rapporten kan bruges til at konkludere særlig meget. Det fortæller næstformand Jesper Rasmussen.

»Krænkelsesbegrebet udvandes voldsomt. Stort set alle vil kunne svare ja til de definitioner af diskrimination og grænseoverskridende adfærd. Hvis det her skal være et succesparameter for menneskeligt samvær, bliver det umuligt at fungere sammen,« siger han.

Han henviser til rapportens definition af mikroaggressioner, der lyder således:

»Det kan være på overfladen uskyldige verbale eller non-verbale handlinger, der bevidst eller ubevidst ekskluderer, nedgør eller fremmedgør. Det kan eksempelvis være vittigheder, der tager udgangspunkt i stereotyper eller spørgsmål som 'hvor kommer du fra?'«

I rapporten fortæller 33-årige Mei blandt andet, at hun har været »ude for mange 'lige på kanten til racistiske' ting«:

»Der er mange, der har henvendt sig til mig i nattelivet og spurgt, hvor jeg kommer fra. De kan også finde på at råbe 'konnichiwa' efter mig,« står der i rapporten.

Desuden har over halvdelen af de adspurgte mænd og folk med etnisk baggrund oplevet at blive afvist i døren. For kvinder og »kønsminoriserede« er tallet fire ud af ti. Dermed blander rapporten reel diskrimination i nattelivet sammen med almindelig menneskelig interaktion. I hvert fald ifølge Jesper Rasmussen fra Dansk Regnbueråd.

»Vi ved, at der er folk, der bliver diskrimineret i døren på grund af deres etnicitet, men folk bliver også afvist af andre grunde. Natklubber har jo en profil. Det er derfor, de profilerer gæsterne. At spørge, hvor nogen kommer fra, kan desuden være en måde at skabe kontakt på og starte en samtale. Man kan jo ikke indgå i relationer med andre eller som ung øve sig på at flirte, hvis det er uønsket adfærd, at nogen spørger dig om noget eller bare ser på dig. Hvad skal konsekvensen være? Skal vi genindføre balkortene?«

Svar på kritik

Weekendavisen har forelagt kritikken for Kasper Skov, der er engagements- og mobiliseringschef i Sex & Samfund.

– Mener I, at det er en mikroaggression at spørge, hvor folk kommer fra?

»Vi tager udgangspunkt i, hvad informanterne fortæller os. Fokusgruppen med etniske minoriteter opfatter selv spørgsmålet som en mikroaggression, fordi de oplever det gentagne gange i nattelivet. Uagtet intentionen bidrager det til en følelse af fremmedgørelse hos dem. Men det betyder ikke, at det altid vil udgøre en mikroaggression, for det er i høj grad afhængigt af konteksten, hvordan spørgsmålet fremføres, og hvordan modtageren reagerer på det.«

– Mener I, at blikke og henvendelser er uønsket seksuel opmærksomhed?

»Da vi spurgte fokusgruppedeltagerne, hvad de opfattede som uønskede tilnærmelser i nattelivet, fremhævede de blikke, det vil sige mænd, der kigger vedvarende på dem på dansegulvet, uønskede berøringer på røven eller hofterne samt både enkeltstående og gentagne henvendelser fra personer, der ikke opfattede deres afvisende signaler, kropssprog og manglende samtykke til tilnærmelsen.«

– Hvordan giver man samtykke til en tilnærmelse, som ikke er gjort endnu?

»Det kan man selvfølgelig ikke. At møde nye mennesker og flirte er fantastisk og naturligt, men når interessen ikke er gengældt, skal det selvfølgelig respekteres. Det handler om sund fornuft og gensidig respekt,« siger Kasper Skov, der fastholder rapportens konklusioner.

»Selvom vores undersøgelse ikke er repræsentativ, har ni ud af ti respondenter oplevet seksuelt grænseoverskridende adfærd i nattelivet. Det tyder på, at det mere er reglen end undtagelsen. Desuden har 730 respondenter angivet, hvor de grænseoverskridende hændelser fandt sted, og det er et meget bredt udsnit af de københavnske klubber, nattelivsgader og barer, så der er ikke tale om et lokalt problem. Derfor knokler vi sammen med nattelivsaktører og Københavns Kommune for at skabe et tryggere natteliv og en bredt forankret samtykkekultur.«

Han henviser til Københavns Kommunes Charter for et fair natteliv uden diskrimination, hvor underskriverne blandt andet forpligter sig til »ikke at udøve uretmæssig forskelsbehandling« og at gøre en »skærpet indsats over for grænseoverskridende adfærd gæsterne imellem«.

Tre af rapportens interviewpersoner nævner, at de nu er begyndt at gå i byen på natklubben Den Anden Side. Ifølge klubbens husregler skal man huske at bede om samtykke og respektere andres grænser. Man må »ikke antage nogens køn eller pronominer«. Desuden skal man »tjekke sit privilegie«.