Spekulativ undergang

Arter forsvinder med foruroligende fart. Sammenlignet med den normale uddøen, hvor anslået 10-100 arter forsvinder hvert år af naturlige årsager, foregår tabet af arter nu op til 1.000 gange hurtigere. Så sent som i sidste uge kom der endnu et studie – i tidsskriftet Biological Reviews – der bekræfter tendensen. I artiklen undersøger tre forskere, anført af Daniel Pincheira-Donoso fra Queen's University Belfast, mere end 71.000 forskellige arter omfattende alle fem grupper af hvirveldyr plus insekter. De konkluderer, at knap halvdelen af arterne er i tilbagegang. Ifølge Pincheira-Donoso er resultatet et alvorligt advarselssignal om biodiversitetskrisens omfang.

Studiet omfatter flere arter end den internationale rødliste lavet af The International Union for Conservation of Nature (IUCN). Rødlisten er normalt en standard for naturens tilstand. Nogle kalder den livets barometer. Selvom det hedder en rødliste for truede arter, og farven rød signalerer fare og uopsættelighed, er ikke alle arter på listen truede. Der er i alt 150.300 arter på listen, heraf er 42.100 arter truede. Værst står det til for padderne, hvor 41 procent af alle arter på rødlisten er truede. For pattedyrene er tallet 27 procent, for fuglene 13 procent.

PÅ BAGGRUND AF rødlisten argumenterer mange biologer for, at vi nu er på vej til en sjette masseuddøen eller masseudryddelse af arter. Det er nummer seks, fordi der allerede har været fem andre. Den seneste – og bedst kendte – fandt sted for cirka 65 millioner år siden, hvor en kæmpe meteor slog ned ved Yucatán-halvøen ved Mexico og blandt andet udryddede de fleste dinosaurer. Det er den hidtil hurtigste masseudryddelse, som varede 2,5 millioner år. Der har været mange andre store artsudryddelser på Jorden, og de fem store masseudryddelser er defineret ved, at mere end 75 procent af alle arter er forsvundet inden for kort tid – på geologisk skala vel at mærke.

I en artikel fra Biological Reviews sidste år spurgte tre andre forskere med Robert Cowie fra University of Hawaii i spidsen, om den sjette masseuddøen er fakta, spekulation eller fiktion? Det er fakta, skrev de, at vi endnu ikke befinder os i en sjette masseuddøen, fordi vi ikke har mistet eller umiddelbart er ved at miste mere end 75 procent af alle arter. Men måske er vi på vej ind i en sjette masseuddøen, fordi arter nu uddør langt hurtigere end normalt. Den aktuelle artsuddøen er uden tvivl forårsaget af mennesker og menneskeskabte klimaforandringer. Hvis tempoet fortsætter eller måske endda accelereres, kan vi allerede stå midt i en sjette masseuddøen i løbet af nogle få århundreder.

DEN SJETTE MASSEUDDØEN er (delvis) spekulation, fordi IUCNs rødliste kun giver et begrænset indblik i biodiversitetens tilstand. Rødlisten omfatter alle kendte fuglearter og næsten alle kendte pattedyr og padder, men der er kun få bløddyr og insekter på listen. Insekter er ellers den mest artsrige gruppe med mere end halvdelen af de godt to millioner arter, som nu er beskrevet. Til sammenligning er der kun godt 11.000 kendte fuglearter. Der er andre måder at opgøre biodiversitetens udvikling, men de er mere spekulative.

At den sjette masseuddøen skulle være ren fiktion, er der ikke mange biologer, der tror på. Der er nogle, der argumenterer for, at der ikke er endegyldigt bevis for en igangværende eller kommende masseuddøen. Andre, som Chris Thomas fra University of York, hævder, at der mange steder sker en stigning i antallet af arter som følge af det evolutionære pres, som vi mennesker lægger på naturen. »Hvis naturen er kommet sig efter et gigantisk meteornedslag, kan den sandsynligvis også komme sig efter os,« siger Thomas til amerikanske NPR.

Robert Cowie, som var med til at stille spørgsmålet om den sjette masseuddøen som fakta, spekulation eller fiktion, advarer mod rendyrket benægtelse af den igangværende masseuddøen. »Hvis vi benægter det,« siger han i pressemeddelelsen, »ophæver vi menneskehedens fælles forpligtelse og baner vejen for den kommende sjette masseuddøen«.

ANDRE LYTTER TIL