Anmeldelse. Overgreb og forældreskab er til debat i Anne Mette Kirks Dobbeltfejl, der har psykologisk indsigt, men mangler sproglig lidenskab.

Hvis det var ens eget barn

Selvom forlaget præsenterer Dobbeltfejl som »ætsende« og »nervepirrende«, er den ingen af delene. Heldigvis. I stedet har Anne Mette Kirk skrevet en relevant og gennemtænkt roman om, hvad det er for psykologiske mekanismer, der går i gang, når et barn udsættes for et overgreb. Et overgreb, der endda filmes og næsten går viralt.

Ordet næsten er her centralt, for myndighederne griber hurtigt ind, da en 14 sekunder lang video med tre 11-årige drenge fanget i en seksuel situation begynder at sprede sig. Så hurtigt, at flere af forældrene ikke nøjagtigt ved, hvad deres sønner har været involveret i, kun at en af drengene er blevet krænket af de andre.

asmh
(f. 1972) er kulturkommentator og magister i litteraturhistorie med supplerende fag i filosofi og idéhistorie. Hun skriver om litteratur, tidsånd, dannelse, eksistens og kulturhistorie. Har desuden bidraget til en række antologier og er bestyrelsesmedlem samt foredragsholder.

Andre læser også