Izolda Regensberg, en ung polsk-jødisk kvinde, låner en af Anden Verdenskrigs første dage et par herresko af sin polsk-jødiske ven Jurek Szwarcwald, som hun tror, hun er forelsket i. Hvorfor? Fordi hendes egne sko er forsvundet under murbrokker, efter at en bombe har ødelagt det hus i Ogrodowagaden i Warszawa, hvor hun har boet.

Hun, der for det meste blot kalder sig Iza, opsøger herefter sin veninde Basia Maliniak. Hvorfor? Fordi skoene mangler snørebånd, og Basia har sagt, at hun har nogle. Men hos Basia glemmer hun alt om Jurek og forelsker sig i stedet i Basias ven, Jeszajachu Wolf, som Basia kalder Szajek.