Så står man der igen og krænger låget af en Stryhn's, ud med de gråbrune rester, skrabe skrabe skrabe, låget i plasticspanden, bakken til metal. Og mælkekartonen? Af med skruelåget, ud med de sidste dråber, klemme klemme klemme, ned til vennerne i spanden. Papæsker her, plasticdutter der, aviser, flasker, dåser, og jeg skal komme efter jer. Herhjemme redder vi kloden, ét stykke affald ad gangen.
Men så dukker en professor pludselig op på TV 2 i dagene efter nytår og kalder en hel del af min pligtopfyldende skraldemandstjans »forfejlet«:
»Der er op til to-tre gange større klimagevinst ved at indsamle plast og papkartoner sammen med restaffald og så sortere det fra på et centralt sorteringsanlæg med robotter,« forklarer professoren, Henrik Wenzel, som er ekspert i affalds- og energisystemer på Syddansk Universitet.
Og så kigger man jo lige en ekstra gang på den der bøtte yoghurt mellem hænderne. Nytter det overhovedet noget, at jeg står her og skyller den og lægger den pænt ned i dyngen af plasticfolie, poser og blåbærbakker?
Nej, viser det sig, da jeg sætter mig til at læse den 11 sider lange og noget grundige sorteringsvejledning, som min kommune har været så venlig at fremstille. Jeg gør næsten alt forkert.
»Du skal ikke bruge varmt vand eller sæbe for at få emballagen ren – så går miljøgevinsten tabt,« lyder det i vejledningen. »Er der meget madaffald i emballagen, som er umuligt at få ud, skal du hellere lægge den i beholderen til restaffald.«
Og sådan er det med så meget. Det er forbløffende nemt at spolere det hele. Jeg smider osteskorper, pølseskind og tyggegummi ned til madaffaldet, hvor det åbenbart slet ikke hører hjemme. Nej, det skal ned til restaffaldet sammen med alle mel- og havregrynsposerne – for ikke at nævne julens gavepapir – som nu ligger og skammer sig i papirbeholderen. Og jeg har også glemt at skrue plasticlåget af plasticflaskerne uden pant.
Til gengæld står jeg møjsommeligt og river tape og clips af papkasser fra alverdens onlinebutikker, men lige dét behøver man ikke gøre, kan jeg læse.
Måske er det kun mig, der har svært ved at finde rundt i det hele. Men noget tyder på, at der er andre derude. Ifølge den seneste affaldsstatistik fra Miljøstyrelsen blev kun 40 procent af husholdningsaffaldet indsamlet til »reel« genanvendelse i 2020 – og kun 23 procent af plasticemballagen. Et stykke fra målet om henholdsvis 55 og 50 procent genanvendelse i 2025.
Vi kan nok lære det hele hen ad vejen, men mennesker er magelige væsener, og der skal ikke meget til, før vi giver op på forhånd. Hjernen er konstant på jagt efter gode eller dårlige undskyldninger, og de står gerne i kø.
Som for eksempel at der åbenbart findes robotter, som kan gøre det hele bedre og billigere. Ikke i et eller andet Silicon Valley-fremtidslaboratorium, men her og nu i nabolande som Norge og Holland. Og måske snart på Fyn og i Hovedstaden.
Kun med robotternes hjælp kan vi nemlig leve op til EU-kravene om genanvendelse, siger professoren til TV 2.
Så hvorfor står jeg stadig her og leger skralderobot version 1.0?
