Skuffelser. Hos franske Hervé Le Tellier kommer forventningerne til sproget og livet altid til kort. Han udlægger fermt sin families banale historie med humørsyg distance.
Livet som et tvangsægteskab
Hervé Le Tellier er præsident for den litterære sammenslutning Oulipo, der var blandt Frankrigs mest markante avantgardistiske forfatterkollektiver i anden halvdel af det 20. århundrede. Selv er han slået bredt igennem med et noget mere tilgængeligt udtryk. I 2020 vandt han Goncourtprisen for Anomalien, der på det nærmeste kan betegnes som en tjubangroman, og nu foreligger en dansk oversættelse af Alle lykkelige familier fra 2017, der ved første øjekast fremstår som en slank og upåfaldende selvbiografisk familiekrønike.
Oulipo kendes primært for spektakulært konceptuelle frembringelser som Georges Perecs roman La disparition, der er skrevet helt uden brug af det franske alfabets hyppigst anvendte bogstav, e, og Raymond Queneaus vanvittige digtsamling fra 1961, der består af ti sonetter, der kan kombineres til hundrede tusinde milliarder forskellige digte. I dét lys er Le Telliers selvbiografi yderst konventionel, men under overfladen er bogen lige så besat af sprog og betydning som den klassiske Oulipo-litteratur.
Del:
