Kommentar. Regeringen forsømte i onsdags at vise demokratisk frygtløshed ved at stå klippefast på såvel blasfemisk magtkritik som undervisning i egen historie og egne værdier.

Slavegørelse

I ONSDAGS NEDSTEMTE regeringen, RV, EL og Alternativet B18; SFs og de blå partiers beslutningsforslag om, at vi i Danmark med brug af de indlysende relevante tegninger fra Jyllands-Posten som primærkilde kan og skal kunne undervise landets skolebørn i den vigtigste begivenhed i nyere dansk historie, muhammedkrisen.

Hvorfor dog ikke? Svaret er det ubekvemme, men uomgængelige, at trusler og dødsvold mod de magtkritiske tegnere på Jyllands-Posten og Charlie Hebdo i oktober 2020, med den offentlige henrettelse af den pligtopfyldende, omsorgsfulde franske lærer Samuel Paty, muterede til også at gælde lærere, der underviser i muhammedkrisen med primærkilder.

Lærerforeningerne er defaitistiske. De udliciterer problemet til den enkelte lærer under dække af metodefrihed og »skøn«. I klasser på Vestegnen, i Odense vest og andre ghettoområder vil lærere ud fra selvindbildt metodefrihed med »skøn« af muhammedkrisen som »irrelevant« og multikulturelt »hensyn« til sarte religiøse følelser typisk fravælge at undervise nydanske elever i den vigtigste begivenhed i nyere dansk historie. Det er et enormt svigt af de unge og deres demokratiske dannelse: tab af oplysning, fritænkning, ytring, debat, ånd – af demokrati.

Henrettelsen af Paty har – forståeligt nok – lejret sig også i danske lærere som en dødsvoldsdidaktisk anskueliggørelse af, at her bestemmer islamisterne. Thomas Hoffmann viste for nogle uger siden i Weekendavisen, hvordan »islamismens nekropolitik« i Europa æder demokratiets sjæl op. At blasfemi vitterlig er magtkritik, blev tydeliggjort af de ekstremt voldelige og frihedsindskrænkende reaktioner på muhammedtegningerne. Samme voldssanktionerede magt har nu også hindret os i at undervise danske elever i det.

DANSKERE ER SÅ vant til fred, at vi glemmer beredskabet til kampen for det vigtigste. I sidste uge fejrede vi atter friheden. I sin 4. maj-tale i Mindelunden i 2019 sagde Weekendavisens tidligere chefredaktør Anne Knudsen, at der er noget, som er værre end krig. Det er slavegørelse, som uvægerligt kommer snigende, hvis ikke man med »demokratisk frygtløshed« kæmper for det umistelige: oplysning, frihed, demokrati. Man kan ikke »dukke sig for de erobringslystne«, sagde hun.

Vi er ikke besat af eller i åben krig med muslimske medborgere, men toneangivende danske muslimer som Naveed Baig har op til B18s nedstemning fremturet med nedrige anklager om »hadefulde opfattelser af islam«, »statsstøttet blasfemi« og »ateistisk militarisme«. Der er ideologisk erobringslystne islamister i Danmark, som med et effektivt mix af evige islamofobi- og racismeanklager, immanente dødstrusler og hård social kontrol intimiderer demokratisk sindede muslimer, gode danske lærere – og nu også regeringen. Slavegørelsen pågår.

Hvis ikke vi skal miste os selv, skal vi med Folketingets rygdækning udvise demokratisk frygtløshed ved at stå klippefast på såvel blasfemisk magtkritik som undervisning i egen historie og egne værdier – ikke mindst for demokratisk sindede muslimers og vores fælles fremtids skyld.

I onsdags dukkede regeringen sig desværre for erobringslystne islamister. Vold virker.

Kommentaren er en opdateret version af den, Weekendavisen lagde på nettet i mandags. Den nye version er ajourført torsdag den 11. maj, efter at regeringen onsdag nedstemte beslutningsforslaget.