Kulturanbefalinger

Litteraturfestival

LiteratureXchange
Carl Frode Tiller, Linn Ullmann med flere

Med sommerens komme følger den slags forlystelser under åben himmel, der liver ethvert byrum op. Men i Aarhus er der også god grund til at rykke indenfor, når festivalen LiteratureXchange finder sted fra 8. juni til 18. juni. Et tilbagevendende arrangement, der plejer at være ganske godt til trods for sit Aarhus for progress-smarte navn. Årets temaer tæller forventeligt nok klima, klasse og Østeuropa, og man kan på blandt andet Godsbanen, Dokk1, i Musikhuset og rundt på byens mindre scener, teatre, kirkerum og biblioteker opleve navne som Carl Frode Tiller, Édouard Louis, Maria Stepanova, Linn Ullmann, Lisa Weeda og Shahrnush Parsipur. Festivalen inviterer også ned på havnebaren Hantwerk, hvor lektor Tobias Skiveren ifølge programmet præsenterer »grøn litteratur«, mens gæsterne kan skylle deres klimaangst ned med bitre øl.

Flere steder i Aarhus.

Radio

Notesbogen
Vært: Line Knutzon med flere

Roses den, der roses bør, og især den, der trænger: Radio4 bøvler med det laveste antal lyttere i kanalens fireårige historie, lød det tidligere på ugen. Lad mig så anbefale et nyt, spøjst, lille samtaleprogram, som jeg synes fortjener at blive hørt: Notesbogen. På skift forholder værterne Line Knutzon, Torben Sangild og Kaspar Colling Nielsen sig til en løs note fra egne bøger sammen med en gæst, der kan kvalificere strøtanken. Bedst er forfatter Kaspar Colling Nielsens udsendelser. Som når han spørger en reklamemand, hvorfor kunstnere, inklusive ham selv, er så pokkers irriterende, og senere sin yngre kollega Caspar Eric, om hans generation har gang i en sproglig revolution. Det seneste afsnit, hvor skribent Torben Sangild taler med en kønsforsker om mandens seksualitet og orgasmer, kan man bare springe over.

Radio4.

Musik

Jeg venter i lyset
Guldimund

For tiden har aftenstund Guldimund på anlægget hjemme hos mig. I marts udkom Jeg venter i lyset, andet soloalbum fra sangskriveren med det borgerlige navn Asger Nordtorp Pedersen. Via musikkonservatoriet, bassisttjanser og orkestersplittelser har Guldimund haft en kringlet vej frem til det lys, han nu venter i, og som jeg anbefaler, at man finder. Melodierne er smukke og harmonisk eksperimenterende, men det er teksterne, jeg finder mest dragende. Ligesom på debutpladen, Dem, vi plejede at være fra 2021, skildrer Guldimund skænderier, konflikter og forførelse så minutiøst, at det kan føles forlegent at lytte med: »Og den ret til delt bopæl, du har læst om på en hjemmesid'/ eksisterer bare ikke i virk'ligheden/ Hun ka' tage ham med til Thisted/ men du får seks ugers varsel i din e-Boks/ Det hjælper jo selvfølgelig ikk' dig, men din ordning er fin,« som han synger på kommunedialogen »Forstår du?«. Det er lyrik, lytteren tvinges til at forholde sig til, og af samme grund havner numrene ikke på mine playlister; musikken flyder ikke sammen med andre kunstnere, og den kræver uspoleret koncentration at tage ind. Afgjort besværet værd.

Universal Music.

Håndværk

Klassiske skræddere
Jakkesæt

Med fare for at lyde idealistisk og frelst vil jeg anbefale et gammelkendt håndværk, hvis overlevelse man har grund til at bekymre sig om. Jeg taler om de klassiske skræddere. Først for nylig har jeg oplevet, hvor stor en kulturoplevelse det også er at investere i at lade den slags fagmand gøre det, vedkommende er bedst til. Af kærlighedsrelaterede årsager befinder jeg mig forbløffende ofte i Indien, og tilbage i december besøgte jeg New Delhis ældste herreskrædder, en berømmet familievirksomhed, som jeg lod mig forføre af. Den ene måling tog den næste, og jeg betalte for et dobbeltradet sæt, jeg endnu ikke har fået – for skrædderen er af den gamle Savile Row-uddannede skole og kræver seks fittings, før han kan stå inde for produktet. Nu har jeg været forbi fem gange, og udsigten til et sæt i en kvalitet, jeg kan bruge i årtier, har for længst retfærdiggjort prisen. Samme sæt syet herhjemme ville være en kostelig affære, men værd at spare op til, ved jeg nu. Køb mindre, men bedre, og støt et stolt håndværk – det er vel en slags bæredygtighed, det skrantende skrædderfag kan slå sig op på. Hr. Schwann møder Greta Thunberg. Værsgo.

I bybilledet.

Performance

Manden med de perfekte bukser
Shaping New Tomorrow-mockumentary

Apropos klædeskabets mirakler må jeg anbefale et slæng af performere fra Aalborg. I en håndfuld år har et satirekollektiv af unge mænd opført komedien Shaping New Tomorrow, og kort fortalt spiller makkerholdet glatte iværksættere, der vil skabe »the perfect pants«. Joken består i, at bukserne fremstilles af plastic, der tilmed sidder sugemalletæt til mandebenene, men alligevel lykkes det karaktererne at sælge ideen i Løvens Hule og vækste til en millionvirksomhed. Konceptet minder lidt om Gulddreng, som udstillede musikbranchen ved at nå til tops med demonstrativt dårlig pop. I denne uge udkom så på TV 2 Nord en ny »dokumentar« om Shaping New Tomorrows succes, og den skuffer ikke. Genren er en slags mockumentary a la The Office, hvor ejerne dels taler til kameraet, dels udfører daglige gerninger. Som når stifteren Christoffer prøver en ny kollektion af deres legetøj, der folder, mens han pakker det ud. Åbningsscenen, hvor de »åbner en butik« i Købmagergade, er et mesterstykke og ender i højlydte brøl og basarm. Et enkelt kritikpunkt er, at scenen næsten er for karikeret til at være troværdig. Men de holder masken godt, bagmændene.

TV 2 Nord og YouTube.