Anmeldelse. 38 år efter sin karrieres hovedværk og 16 år efter sit kommercielle gennembrud udgiver Cormac McCarthy nu to frustrerende og fascinerende romaner om død og tab.
Fraværets nærvær
Cormac McCarthy er en af USAs sidste højlitterære stjerneforfattere. Han er del af den gyldne generation af aldrende og afdøde mandlige koryfæer, der også tæller Philip Roth, John Updike, Thomas Pynchon og Don DeLillo – et svindende minde om en tid, hvor kvalitetslitteraturen stadig indtog en naturlig plads i kulturens centrum.
Modsat de fleste af sine ovenfor nævnte generationsfæller er McCarthy en umådeligt ujævn forfatter, og han fik sit brede gennembrud i en sen alder. Den monumentale metafysiske western Blodets meridian fra 1985 kandiderer til titlen som århundredets amerikanske roman, mens efterfølgende romaner som Grænselandstrilogien og far-og-søn-apokalypsen Vejen fra 2007 snarere må betegnes som gedigen genrelitteratur.
Del: