Var F.C. Barcelona Francos kæledægge?

Videoen varer fire et halvt minut. Og man skal ikke langt ind i den, før budskabet står klart: Den i brede kredse herskende fortælling om, at den spanske diktator Francisco Franco favoriserede hovedstadsklubben Real Madrid og lod ærkerivalerne fra F.C. Barcelona kanøfle, er en stor, fed løgn. Faktisk forholder det sig lige omvendt. Det var i virkeligheden catalanerne, der lå i ske med regimet og fik særbehandling af El Generalísimo.

Videoen med det opsigtsvækkende budskab blev publiceret på Real Madrids officielle tv-kanal og har udløst en ophedet debat i Spanien med deltagelse af både historikere, forfattere og politiske ledere.

»Det er en grotesk manipulation af historien og en hån mod de tusinder af personer, der led under diktaturets undertrykkelse,« lød det fra den catalanske selvstyreregerings talskvinde, Patrícia Plaja, der forlangte, at Real Madrid skulle trække videoen tilbage og give en undskyldning.

Helt anderledes var reaktionen fra de politiske magthavere i den spanske hovedstad. Madrid-regionens selvstyrepræsident, den konservative Isabel Díaz Ayuso, kaldte videoen »fantastisk« og opfordrede klubbens kommunikationsfolk til at hjælpe Spaniens socialistisk ledede regering med at håndtere det betændte spørgsmål om nationens historiske erindring. Her var jo tydeligvis nogen, der turde kalde en spade for en spade og ikke som altid fremstille catalanerne som uskyldige ofre.

FORHOLDET MELLEM Real Madrid og F.C. Barcelona har alle dage været særdeles stormfuldt. Men de seneste uger har debatten været hidsigere end vanligt. Videoen har tilføjet et nyt kapitel til den intense rivalisering, der ikke kun handler om fodbold, men lige så meget om kultur, identitet og territoriale stridigheder.

F.C. Barcelona har i årtier spillet rollen som uofficiel ambassadør for den catalanske uafhængighedsbevægelse. Forfatteren Manuel Vázquez Montalbán kaldte klubben for Cataloniens »våbenløse hær«: en symbolsk kraft, der gennem fodbolden forsvarer den catalanske nation mod overgreb fra centralmagten i Madrid. Den store antagonist i fortællingen må nødvendigvis være Real Madrid: det hvidklædte og arrogante hovedstadshold, som bæres frem på skuldrene af den politiske og økonomiske magt.

Vázquez Montalbán har muligvis roteret i sin grav, mens videoen fra Real Madrid de seneste uger er gået viralt. For hvem ved sine sansers fulde magt kan dog finde på at påstå, at F.C. Barcelona var Franco-regimets hold?

Det kan Real Madrids presseafdeling åbenbart, og videoen er blevet vist millioner af gange. Den blev offentliggjort kort efter en bizar pressekonference, hvor F.C. Barcelonas klubpræsident Joan Laporta genoplivede den gamle fortælling om Real Madrids Franco-forbindelser. Egentlig skulle han forklare, hvorfor F.C. Barcelona gennem en årrække har betalt en tidligere topdommer millionbeløb for suspekte konsulentydelser, men han valgte i stedet at pege pilen mod Real Madrid. De har jo altid fået hjælp af dommerne, lod han forstå, for sådan er det, når man er regimets hold.

I svaret fra Real Madrid vendes anklagen 180 grader, og gamle filmoptagelser bringes til torvs som bevismateriale. Tag nu bare Barças stadion Spotify Camp Nou. Det bliver indviet af Franco-ministeren José Solís Ruiz, og desuden udnævner klubben i 1965 diktatoren til æresmedlem. På gamle, grynede optagelser ser man Franco få overrakt flere hædersbevisninger af klubledelsen, og man oplyses desuden om, at den catalanske klub tre gange reddes fra fallit af Franco. Hvem er det lige, der gnider lår med regimet?

På de sociale medier er videoen blevet overøst med begejstrede reaktioner fra Real Madrid-fans, og prominente folk omkring klubben – herunder forfatter og klubkoryfæ Jorge Valdano med tilnavnet »Fodboldfilosoffen« – har nikket anerkendende til videoens budskaber.

»Hvis Franco var Real Madrid-fan, skjulte han det godt,« lød det forleden fra Valdano.

IFØLGE HISTORIKEREN Carles Santacana, der har udgivet flere bøger om fodbold i Franco-tiden, er der tale om »den lavest mulige form for manipulation«. Naturligvis var det muligt at finde F.C. Barcelona-folk med Franco-sympatier, men klubben som institution gjorde alt, der stod i dens magt, for at distancere sig fra diktaturet.

»I en stor del af Franco-tiden er Real Madrid statsmagtens forlængede arm og får masser af tjenester af regimet,« slog han fast i et interview med den catalanske avis Nació.

En anden historieprofessor, Alejandro Quiroga fra Madrids Complutense-universitet, finder begge klubbers indspark i debatten lige tåbelige. Franco var personligt ligeglad, siger han, men regimets propagandaapparat udnyttede alle klubber, der kunne kaste glans over regimet.

»Man forsøger ikke at komme til en egentlig forståelse af, hvad der skete i fortiden, og hvordan Franco-regimet benyttede fodbolden som pr-værktøj. Det interessante er, hvor stærk en kraft disse stereotyper har i konstruktionen af narrativer, som hænger ved den dag i dag,« siger Quiroga til avisen Público.

Måske var klubberne blot brikker i et større spil, der handlede om at skabe arbejdsro og pr-gevinster for et undertrykkende regime. Men kan det virkelig passe, at Franco og hans folk var helt ligeglade med, hvem der vandt?

I sværmen af modsatrettede vurderinger så en journalist fra avisen El Mundo sit snit til at spørge ChatGPT til råds. »Hvilken klub holdt Franco med?«, lød det enkle spørgsmål, og den kunstige intelligens tøvede ikke på aftrækkeren:

»Hvis du mener Francisco Franco, den tidligere spanske diktator, så er det velkendt, at han var en stor fodboldelsker og særligt var begejstret for Real Madrid. Det siges, at han fulgte klubben tæt og tilmed var med til at påvirke nogle af holdets resultater, mens han regerede Spanien«.