Hvad er det værste navn, man kan have i øjeblikket? Et konservativt byrådsmedlem fra en vestsjællandsk kommune har formentlig svaret. Hans navn kan ikke skrives i spalterne, da det er underlagt navneforbud. For det er også navnet på den mand, der er sigtet for frihedsberøvelse og voldtægt af en 13-årig pige fra Kirkerup sydøst for Slagelse.
I søndags kunne to berørte politifolk lykkeligvis fortælle hele Danmark, at pigen var fundet ved bevidsthed, og at politiet havde anholdt en 32-årig mand i sagen. Mandag formiddag blev manden sigtet ved retten i Næstved, og der blev trods pressens protester nedlagt navneforbud.
Alligevel måtte byrådsmedlemmet med det identiske navn, der ovenikøbet er fra samme egn, gå rundt med hjertet oppe i halsen i flere dage. For kort efter pressemødet eksploderede hans indbakke, og efter bare en dag var Facebook plastret til med hans ansigt. Hvordan kunne det ske – politiet havde jo ikke afsløret den anholdtes identitet?
I alvorlige kriminalsager, der følges tæt af pressen, bliver navnet på den mistænkte ofte alment kendt på ingen tid. Politiet delte i denne sag et billede af det hus, hvor den 13-årige blev fundet, og efter få timer dukkede mandens navn op i lange tråde på Reddit og i videoer på TikTok – typisk fra anonyme afsendere. Et netmedie bragte en artikel med et stort billede af den nu sigtede, hans fulde navn, fødselsår og oplysninger om hans arbejdsplads og bopæl.
Og mandag eftermiddag kom det endegyldige bevis på, at politiets diskretion ikke stod distancen. Byrådsmedlemmet så sig nødsaget til at dele et billede af sig selv på Twitter under den kryptiske tekst: »Det er ikke mig.«
Da Weekendavisen ringer til byrådsmedlemmet, fortæller han, at han hurtigt indså, hvem han delte navn med. Nogen havde pludselig skrevet på Facebook, at den anholdte var politisk aktiv og sad i byrådet. Forvekslingen var reel.
»Og så gik det amok derfra,« siger den uheldige navnetvilling. Når han søgte sit navn frem på Facebook, fandt han delte billeder af den sigtede med tilhørende ukvemsord, men der var også mange af ham selv. Kunne dele af Danmarks selvbestaltede civilpoliti finde på at slå et smut forbi i retsfølelsens navn? Det var ikke meget, han fik sovet den nat.
Og navneforbuddet, der blev nedlagt den følgende dag, gjorde kun situationen værre. Den gav ham mundkurv på.
»Det spøjse og absurde ved hele situationen er jo, at man lavede navneforbuddet, selvom rigtig mange allerede vidste, hvem personen var. Og samtidig blokerede man totalt mine muligheder for at forsvare mig. Jeg kunne pludselig ikke lave en større opdatering, skrive 'hallo, på grund af mit navn er jeg blevet forvekslet med den sigtede'. For så ville jeg jo bryde forbuddet,« siger manden.
»Så den eneste måde, hvorpå jeg kunne omgå navneforbuddet, var at skrive: 'Det er ikke mig.' Og så håbe, at folk forstod betydningen. Det gjorde mange heldigvis, og det beviser jo bare pointen: Navneforbud virker overhovedet ikke.«
Uanfægtede internetkrigere
Ifølge Kåre Pihlmann, formand i Landsforeningen af Forsvarsadvokater, er tiden, internettet, løbet fra navneforbuddet.
»Efter de sociale medier er det blevet et lavpraktisk problem, at en dommer først træffer beslutning om navneforbud under grundlovsforhøret op til 24 timer efter anholdelsen. Så er alle civildetektiver for længst aktiveret online. Navneforbuddet virker ikke med tilbagevirkende kraft,« siger han. Pihlmann har et bud på, hvordan navneforbuddet kan tilpasses den digitale virkelighed.
»Måske skulle man lave en model, hvor politiet i den her slags sager kan nedlægge et foreløbigt navneforbud, så snart efterforskningen går i gang,« siger han.
Allerede i 2014 advarede daværende forskningschef i mediejura ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen om, at navneforbuddet som værktøj havde det svært i en tid, hvor nye sociale medier spirede frem. Samme år havde flere genkendt den sigtede, slørede mand på B.T.s og Ekstra Bladets billeder i en sag om krænkelse af en mindreårig pige, og snart måtte Brian Holm – der senere blev frifundet i alle anklager – ud og bekræfte, at jo, han var den sigtede. Nogle år tidligere var det erhvervskvinden Rigmor Zobel, hvis navn trods et navneforbud lynhurtigt dukkede op under titlen »jetsetdronningen«, i en sag om køb af kokain. På den baggrund foreslog Oluf Jørgensen at afskaffe de konkrete navneforbud, som domstole i dag kun fastsætter efter anmodning.
»I stedet bør man indføre almindelige regler, hvor mistænkte, ofre og pårørende er beskyttede, medmindre deres identitet har samfundsmæssig interesse, eller de giver samtykke,« udtalte han til Kristeligt Dagblad.
Adspurgt til en sådan løsning af Retsudvalget, svarede daværende justitsminister Karen Hækkerup, at tilfælde, hvor en mistænkts identitet har været offentlig tilgængelig inden nedlæggelse af navneforbud, efter hendes opfattelse ikke kunne begrunde »en så grundlæggende ændring af reglerne om navneforbud«.
Spørgsmålet er dog også, om et navneforbud fra efterforskningens spæde begyndelse overhovedet ville gøre en forskel. En søgning på Facebook viser, at mandagens navneforbud absolut ingen afskrækkende virkning havde på en del danskere. En formodet voldtægtsmand er blevet taget af politiet, så hensyn til hans privatlivsbeskyttelse? Det rager folk en papand.
Et eksempel fra Facebook en time efter, navneforbuddet blev nedlagt:
»NAVNEFORBUD …! Aldrig i livet. Han Hedder [sigtedes navn], Klamme Pædofile Svin.«
Og et eksempel fra lidt senere på dagen: »Der er blevet begæret om lukkede døre og navneforbud, hvilket dommeren har godkendt. Jeg synes, hans navn burde skriges ud i æteren. Så [sigtedes navn], velkommen på forsiden! (...)«
Forsvarsadvokat Kåre Pihlmann medgiver, at muligheden for at nedlægge navneforbud fra starten ikke vil afholde alle fra at bryde det.
»Ideen løser ikke hele problemet. Men sagen er bare: Vi har ikke udviklet det perfekte alternativ til den her ekstraordinære situation.«
Den forkerte i kikkerten
Et navneforbud nedlægges af hensyn til den sigtede, der skal betragtes som uskyldig, indtil det modsatte er bevist. I en sag om et drab på en ung kvinde i Herning nytårsnat i 2010 havde den sigtedes forsvarer ikke anmodet om navneforbud, fordi det ville udelukke, at der kunne dukke et vidne op med et alibi. Mandens ansigt blev derfor slået op på diverse forsider, og selvom han senere blev frikendt på baggrund af dna-prøver, hang anklagen ved.
Derfor mener advokat Jakob Dalsgaard-Hansen ikke, løsningen handler om, hvor hurtigt et navneforbud nedlægges, men om at indsatsen mod overtrædelser skal styrkes.
»Kun en del af overtrædelserne bliver forfulgt. Overtrædelser ville formentlig blive en større prioritet, hvis man nu gjorde staten erstatningsansvarlig for de alvorligheder, en sigtet kan blive udsat for som følge af et brud på et navneforbud,« siger han. I så fald var politiet tvunget til at efterforske brud på navneforbuddet. Men ville det ikke tage ressourcer fra efterforskningen af selve hovedforbrydelsen?
»Jo, og jeg erkender, det er svært. Men faktum er, at det er et stort problem i de alvorlige sager – i det tilfælde, at den sigtede viser sig at være uskyldig,« siger Dalsgaard-Hansen.
Forsvarsadvokaten taler af erfaring. Han repræsenterede den mand, der sidste år sad varetægtsfængslet i to måneder i sagen om drabet på den unge kvinde Mia, inden politiet fandt ud af, at manden ikke havde noget med sagen at gøre.
»Når man sender et billede ud ved den adresse, man efterforsker, er synspunktet jo, at målet helliger midlet, og det forstår jeg jo godt. Men på så tidligt et tidspunkt kan der bare være en risiko for, at man har fat i den forkerte. Og det kan ødelægge liv.«
Ifølge Dalsgaard-Hansen kunne en model bestå i, at politiet skal melde navnet ud til de store digitale platforme som Facebook i det øjeblik, man eksempelvis ved, at personen har et karakteristisk navn.
»Så ville de digitale platforme kunne moderere og give en underretning, når folk overtræder forbuddet. Så kan man være sikker på, at hr. og fru Jensen nok skulle lære det. Den fremgangsmåde har Facebook også brugt i sager om børnepornografisk materiale,« siger han.
»Udfordringen er jo så, at det ikke må komme derhen, hvor det bliver censur. Jeg har ikke løsningen. Men vi er nødt til at diskutere det her spørgsmål, for navneforbuddet passer ikke længere til tiden, vi lever i.«
Weekendavisen har spurgt tre politikredse til deres indsats for at forfølge overtrædelser af navneforbud. »Brud på navneforbud indgår i den almindelige prioritering af sagerne,« lyder svaret fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Da Weekendavisen onsdag ringer til byrådsmedlemmet, der blev forvekslet med den sigtede, er presset stilnet af i indbakken.
»Mine opslag kom heldigvis langt ud,« siger han. »Så alle, der troede, jeg var den sigtede, har fattet, at det var forkert. Håber jeg i hvert fald.«
