WASHINGTON – Der er noget om, at amerikanske præsidenter aldrig bliver dømt for deres rigtige forbrydelser. Da Kenneth Starr ikke kunne løfte bevisbyrden for Bill Clintons ulovlige ejendomsinvesteringer i Whitewater, kom rigsretssagen i stedet til at handle om en kvinde ved navn Paula Jones, som politikeren havde blottet sig for på et hotelværelse.
Da Richard Nixon trådte tilbage som præsident, stod en hel jury af anklagere klar til at sigte ham for hans rolle i Watergate-skandalen, men Gerald Ford kom først med en benådning, så han gik fri.
Ulysses S. Grant var indblandet i nogle heftige korruptionsskandaler i sin tid som præsident, men i dag er han stadig den eneste amerikanske præsident, der nogensinde er blevet arresteret – for at køre for hurtigt i hestevogn i 1872.
På samme måde synes der at være langt fra de mange alvorlige anklager mod Donald Trump – om at have opildnet til stormløb på Kongressen, om forsøg på valgsvindel og tyveri af hemmeligstemplede dokumenter – til den slibrige bagatel, som Manhattans chefanklager sigtede ham for i denne uge.
»Det er tit de små ting, der fælder dem,« siger Christine Todd Whitman, der er forhenværende guvernør i New Jersey. »Det var også sådan, de fik ram på Al Capone i sidste ende: fordi han ikke havde betalt sin skat.«
Hvis man kan spore en smule skadefryd i Whitmans stemme, er det ikke tilfældigt. Hun er en af de republikanere, der har forsøgt at trække sine partifæller væk fra Trump i de seneste år, så han ikke risikerer at vinde primærvalget om otte måneder og blive partiets præsidentkandidat endnu en gang. Hun har endda været med til at stifte en forening med det formål: The States United Democracy Center.
Og nu sker der endelig noget, mener Whitman. For vel er sigtelsen om tys-tys-penge til pornostjernen Stormy Daniels ikke nogen vigtig sag, men den vil føre flere med sig, som vil gøre det meget svært for Trump at blive partiets spidskandidat til det næste præsidentvalg, mener hun:
»Lige nu har republikanere meget svært ved at vende sig mod Trump, og det forstår man godt, for hans kernevælgere bakker ham fuldt op. Han får en masse opmærksomhed, og den kommer han til at bruge til at rejse flere penge til valgkampen og opildne sin base endnu mere. Men jeg nægter at tro på, at det holder helt til næste år. De næste sigtelser bliver mere alvorlige og kommer formentlig også til at handle om alvorlig økonomisk kriminalitet. Og hvis de begynder at falde på stribe, som meget tyder på, så vil det være meget svært for republikanerne at pege på ham og sige: 'Denne mand ser vi som landets næste præsident.'«
Tiny D
Det ville ikke være første gang, at Whitman forudsagde Trumps endeligt blot for at blive skuffet. Mange republikanere har sagt noget lignende mange gange før: Hertil og ikke længere. Efter hver skandale har den midtersøgende del af partiet ment, at nu måtte det da være slut med Donald Trumps dominans.
Hvordan ugens sigtelse – som er den første mod en forhenværende præsident nogensinde – vil påvirke den kommende valgkamp og sidenhen præsidentvalget i 2024, er selvfølgelig det helt store spørgsmål i amerikansk politik.
Primærvalgene finder først sted om otte måneder, men den første tv-transmitterede debat mellem de republikanske kandidater ligger allerede i august. For seernes skyld må man håbe, at de har fundet noget at være uenige om inden da, for lige nu er alle spidserne forbløffende enige om deres støtte til Donald Trump.
Bortset fra Asa Hutchinson, en forhenværende guvernør fra Arkansas, der opfordrede til at lade »retssystemet arbejde, som det gør for tusinder af amerikanere hver dag«, så har samtlige af Trumps konkurrenter i partiet fordømt sigtelsen. Fra Nikki Haley (»den handler mere om hævn end retfærdighed«) over Mike Pence (»En skandale!«) til Glenn Youngkin (»Sådan noget burde ikke ske i Amerika!«).
Vigtigst for Trump er det, at Florida-guvernøren Ron DeSantis også bemærkelsesværdigt hurtigt slog hælene sammen og kaldte anklagerne »uamerikanske«.
I den henseende kom sigtelsen ikke på noget skidt tidspunkt for Trump. Hans konkurrenter var ikke begyndt at udfordre ham direkte, men de stod og trådte hinanden over tæerne og lignede nogle, der rømmede sig og måske nok snart ville sige noget, der havde været længe undervejs.
Især for DeSantis var det på høje tid at melde ud: Guvernøren lå side om side med Trump i meningsmålingerne, men sakkede bagud. Trump var også begyndt at afprøve nye øgenavne til ham, som »Ron Dishonest« og »Tiny D«.
DeSantis' chancer ser endnu dårligere ud nu. Han har kørt sig i stilling som en slags Trump light; den samme trumpske kompromisløshed og kulturkrig, men uden ekspræsidentens møgsager. Hvis han springer ned i møget til præsidenten, hver gang han får chancen, vil vælgerne være undskyldt for at stemme på den originale vare i stedet.
»DeSantis har stadig ikke regnet ud, hvordan han skal udfordre Trump midt i det her stormvejr,« siger Alan Abramowitz, der er professor ved Emory College og en af landets førende eksperter i vælgeradfærd.
»Det har ingen republikanere. Alene mediernes dækning af anklagerne og forventningen om, at Trump måske ville blive sigtet, var nok til at samle vælgerne bag ham. Størstedelen af de republikanske vælgere ser ham som et offer, som de selvfølgelig skal støtte, når han bliver angrebet. Og derfor står alle de republikanere, der havde tænkt sig at udfordre Trump, nu i en meget svær position. Hvis de så meget som foreslår, at der måske er noget om anklagerne, vil de straks miste opbakningen fra størstedelen af vælgerne. Men på den anden side: hvis de bare bliver ved med at støtte Trump helt betingelsesløst, så taber de jo også ved simpelthen at forære ham kandidatposten.«
En heksejagt
Det er ofte blevet sagt, at Trump er den eneste præsidentkandidat, som demokraterne kan slå i 2024. Men det var før, valgkampen begyndte at udspille sig i landets retssale. Hvordan de amerikanske vælgere vil reagere, tør Alan Abramowitz slet ikke spå om. Dog mener han, at Trump ikke kan undgå at miste stemmer, hvis retssagerne stadig står på om et år, hvilket meget tyder på, at de vil.
»Jeg vil tro, at Trump også bliver sigtet i sagen om opfordring til valgsvindel i Georgia. I efterforskningen af de hemmeligstemplede dokumenter, som Trump tog med sig fra Det Hvide Hus, lader de også til at have krammet på ham, der er i hvert fald en hel del dokumentation for det. Så der ville jeg også blive meget overrasket, hvis det ikke fører til en sigtelse. Og hvis alle sigtelserne begynder at hobe sig op, vil det blive svært at kapre nogle af de svingvælgere, som også valgte Trump fra til valget i 2020. Det er en lille gruppe, men de er vigtige for at vinde i svingstaterne, og det er nøjagtig den gruppe af hvide, veluddannede vælgere i forstæderne, som lader sig påvirke af slags sager.«
Andre vælgere er også pragmatiske, forklarer han: Hvis Trump bliver indblandet i retssager i både New York, Atlanta og Washington, samtidig med at han skal rejse landet tyndt og føre valgkamp, vil han begynde at ligne en mand, der har mistet grebet.
Lige nu er der dog kun sigtelserne i New York, og Trump står stadig stærkt: Mere end 90 procent af de republikanske vælgere mener i en ny meningsmåling, at Manhattan-anklagerne er politisk motiveret. Fire ud af fem kalder med Trumps ord sigtelserne for »en heksejagt«.
»Jeg siger altid til mine demokratiske venner, at de ting, som de ikke kan lide ved Trump, faktisk er de samme, som hans støtter godt kan lide,« griner Alan Abramowitz. »Vælgerne har allerede besluttet sig for, hvad de mener om ham, og i hvert fald på den korte bane får en sigtelse dem ikke til at skifte mening.«
Derfor kunne et præsidentvalg mellem Joe Biden og Donald Trump også blive særdeles tæt. Tiden arbejder ikke for Biden. Når amerikanerne skal afgive deres stemme til næste år, kunne økonomien meget vel være betydeligt værre, end den er nu. Hvad der i øvrigt måtte ske af ulykker mellem nu og da, kommer også til at trække fra hos Biden og lægge til hos Trump, som den slags altid gør.
Men tiden arbejder heller ikke for Trump, mener Alan Abramowitz:
»Trump kommer til at få meget, meget travlt i den tid, der kommer. Hans advokater vil forsøge at overtale ham til at lade være med at føre valgkamp og i stedet koncentrere sig om retssagerne. Men han lader selv til at mene, at retssagerne vil hjælpe ham til at vinde – i hvert fald til primærvalget i første omgang. Så han vil nok søge retten om udskydelse og prøve at forhale processerne mest muligt, mens valget nærmer sig, og han kan udnytte opmærksomheden til sin fordel. Men han risikerer jo også at løbe tør for tid, så han bliver dømt, inden det kommer så vidt. Og det tror jeg trods alt ikke vil styrke hans chancer for at blive USAs næste præsident.«
