»Kan vi ikke sætte os ned?«
Forslaget kom fra en skøn kvinde, som var glad for mig, men helst ville undgå at kysse mig stående. Hun var et godt stykke over 180 centimeter høj og følte sig utilpas ved siden af mine kun 170.
Ved andre lejligheder har jeg som andre små danske mænd oplevet, hvordan mine kærester eller bekendtskaber undgik at gå i høje hæle. Eller hvordan de bøjede deres kroppe, så de blev mindre end mig på fællesfotos.
Heldigvis har jeg også mødt mange frigjorte kvinder, som ikke var tynget af den slags mindreværdskomplekser, og som godt turde troppe op til en date i høje hæle, selvom de i forvejen var højere end mig.
Men trods et stigende fokus på ligestilling og et opgør med forældede kønsnormer viser forskningen, at den gennemsnitlige vestlige kvinde stadig holder fast i forestillingen om, at en mand bør være høj. Det kan man for så vidt også forvisse sig om ved at scrolle igennem beskrivelser på datingappen Tinder:
»Jeg er 175 cm høj og værdsætter, at fyren er en kende højere end jeg.« »Jeg er omkring 177, hvorfor højde ER vigtig.« »Jeg er en høj pige på 179, så du er nødt til at være det samme.« »Du er 180 eller højere.« »Jeg er 181, så hop videre, hvis du er mindre.«
Flere dates, højere lønninger
»Højde har betydning for dating, parring og forhold,« konstaterer den hollandske sociolog Gert Stulp fra Groningen Universitet, hvorfra han selv har en ph.d. i evolutionær psykologi.
»Jeg har blandt andet undersøgt, hvad højde har at sige i forhold til partnerpræferencer, speeddating og tilfredshed i ægteskabet. I såvel min egen som andres forskning har jeg set ganske konsekvente fund, der derfor ligner en generel tendens,« fortæller Stulp, som i øvrigt måler 200 centimeter.
»Både kvinder og mænd går op i deres partners højde, men for kvinder er det vigtigere end for mænd. Kvinder har mere specifikke ønsker til mændenes højde med en mere veldefineret rækkevidde.«
I 2013 offentliggjorte Gert Stulp og to kolleger et studie i tidsskriftet Personality and Individual Differences, hvor de undersøgte universitetsstuderendes tilfredshed med partnerhøjde. Det viste sig, at de unge kvinder i undersøgelsen var mest tilfredse, hvis deres partner var hele 21 centimeter højere end dem selv.
»Højere mænd har også en lidt højere sandsynlighed for at blive gift eller være i et forhold end lavere mænd. Men her er den statistiske forskel dog ikke særlig stor,« understreger Stulp.
I 2016 var han med til at undersøge, om høje mænd eventuelt også fik flere børn end lave. Et bud på et svar blev publiceret i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B, efter at Stulp og hans kolleger havde gennemgået hollandske fødselsdata fra årene 1935-1967.
»Vi fandt ud at, at der faktisk var en effekt: Højere mænd fik lidt flere børn end andre mænd. Men forskellene var dog bittesmå. Og i det hele taget er det ikke så ligetil at afgøre præcis dette spørgsmål, for andre undersøgelser har peget i en anden retning. I USA er man for eksempel nået frem til, at det er mænd med en gennemsnitlig højde, der får lidt flere børn end andre mænd.«
Til gengæld har amerikanske forskere fundet ud af, at høje mennesker har en række andre fordele, blandt andet på arbejdsmarkedet.
I USA bliver højde målt i tommer, der svarer til 2,54 centimeter. For hver en tomme man er højere, tjener man i gennemsnit 789 dollar (cirka 5.500 kroner) mere om året. I løbet af 30 år kan en amerikaner, der er cirka 183 centimeter høj, forvente at tjene 166.000 dollar mere end en person, der er cirka 165 centimeter høj. Det er langt over en million kroner.
Sådan lød den opsigtsvækkende konklusion i et siden ofte citeret studie, der blev publiceret i tidsskriftet Journal of Applied Psychology i 2004. De store lønforskelle gjaldt såvel mænd som kvinder og var ifølge forskerne korrigeret for køn, vægt og alder.
»Disse fund er bekymrende, for ud over få undtagelser som professionel basketball vil ingen kunne argumentere for, at højde er en essentiel evne,« lød advarslen fra Timothy Judge, en af artiklens forfattere.
Siden har forskere fra Storbritannien og Australien lavet undersøgelser, der nogenlunde bekræfter de amerikanske resultater. Det diskuteres, hvorvidt sammenhængen skyldes, at høje mennesker og især høje mænd får særbehandling. Eller om det i hvert fald til dels skal forklares med, at de høje gør et bedre indtryk på arbejdsgiverne, eftersom de udstråler mere selvsikkerhed og hviler mere i sig selv, fordi de i gennemsnit har været mere populære og efterspurgte som først børn og siden voksne.
Napoleonkomplekset
Samtidig har lave mænd og til dels kvinder tilsyneladende en risiko for at blive ramt af det, der kaldes napoleonkomplekset, navngivet efter Frankrigs berygtede hersker: et fænomen, hvor små personer som mig kompenserer for deres manglende størrelse med en dominerende og aggressiv adfærd.
Således viser et netop offentliggjort studie i Personality and Individual Differences, at de lave mennesker, som er utilfredse med deres højde, scorer højere på kedelige karaktertræk som psykopati, narcissisme og machiavellianisme. Tidligere undersøgelser har peget på en sammenhæng mellem lav højde og jalousi. Man fristes næsten til at sige, at det er dét, vi små mænd står tilbage med, mens de høje får kvinderne og succeserne.
Ikke alle forskere er overbevist om, at napoleonkomplekset findes. Andre studier har blandt andet vist, at højere mænd reagerer mere aggressivt end lavere mænd, når de bliver slået. Ligeledes diskuteres det, om ikke det var en fejl at opkalde fænomenet efter Napoleon, som ifølge de fleste historikere var gennemsnitlig eller endda høj efter datidens forhold.
Mere indiskutabelt er det, at forestillingen om den gode højde ligger i vores biologi:
»Hos menneskedyret er kvinderne kodet til at lægge mærke til dominante mænd med magt og status, for det er den slags mænd, der har kunnet sikre deres yngelpleje og afkoms overlevelse i en verden med begrænsede ressourcer,« fortæller professor Henrik Høgh-Olesen fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
»I dag er danske kvinder selvfølgelig et helt andet sted i historien og kan udmærket godt klare sig selv. Ligesom vi har en velfærdsstat, hvor der bliver taget hånd om yngelpleje. Men udviklingshistorisk betragtet er det kun et nanosekund siden, at vi tog italienske sko på og begav os ud på asfalten i den moderne byverden,« forklarer den 187 centimeter høje professor.
»Det er slet ikke tid nok for hjernen til at opgive logikken i den helt centrale selektionsproces. Derfor er det stadig meget almindeligt og universelt verden over, at kvinder foretrækker mænd, som er noget højere end dem selv.«
Men selvfølgelig er der undtagelser. For selvom jeg er lille, har kvinderne altid kunnet lide mig, til nogle af mine høje venners forundring.
»Hvor kommer din selvtillid og kvindetække fra?« blev jeg en gang spurgt af en høj halvkæreste.
Der er to hemmeligheder, forklarede jeg hende. For det første fik jeg virkelig meget kærlighed af min mor, mormor og andre kvinder i min barndom, som overbeviste mig om, at jeg var smuk og dejlig. For det andet har jeg aldrig rigtig set op til de høje drenge og mænd, fordi jeg har været basketballspiller hele min barndom og ungdom og har været vant til at sætte dem på plads i deres eget spil. Blandt meget andet blev jeg sågar danmarksmester i streetbasket.
Er det diskrimination?
Spørgsmålet er, om vi i samfundet kan gøre noget for at korrigere de kodede hjerner, så de lavere mænd bliver fravalgt i mindre grad. Andre former for uheldig adfærd er vi i fuld gang med at rette op på, påpeger Henrik Høgh-Olesen:
»For menneskedyret er det naturligt at være på vagt over for fremmede, der ser anderledes ud,« siger han, men alligevel accepterer vi ikke adfærd, der kan tolkes som racistisk.
Derfor ville de fleste hvide danske kvinder og mænd ikke indrømme det, hvis de udelukkende ønskede at date folk med samme hudfarve.
Men når det gælder højde, er spillereglerne anderledes. De små kan godt nedgøres. Således valgte den største danske tennisstjerne Caroline Wozniacki at håne sin ekskæreste Rory McIlroy for hans forholdsvis lave statur, efter at han brød forlovelsen med hende kort inden det planlagte bryllup. Og på datingsider kan man som nævnt sagtens møde krav eller ønsker om at være for eksempel over 183 centimeter høj.
Den gennemsnitlige danske voksne kvinde er 167 centimeter. Den gennemsnitlige danske mand er 180.
Kun cirka 36 procent af mændene er højere end 183, viser en udregning, som lektor Bo Markussen fra Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet, har lavet for Weekendavisen. Selv er han 186 centimeter høj og blandt de 22 procent højeste mænd i Danmark. Med 170 centimeter er jeg blandt de ni procent laveste.
Diskrimination kan ske på baggrund af flere forhold, skriver Institut for Menneskerettigheder på sin hjemmeside og nævner blandt andet køn, race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Højde – eller udseende i det hele taget – står ikke på listen, selvom forskningen viser, at det spiller en stor rolle for folks muligheder i livet.
Som vi for et år siden skrev i Weekendavisen (»Den grimme sandhed«, 7. april, 2022), ser udseendet blandt andet ud til at påvirke, hvem der ansættes i en stilling, hvilke politikere der vælges til vigtige poster, og endda om en person findes skyldig i en forbrydelse. Så burde man ikke tilføje »udseende, herunder højde« til diskriminationslisten?
»Nej, for det er ikke konventionsbundet,« forklarer Bjarke Oxlund, der er instituttets 185 centimeter høje ligebehandlingschef.
»Vi arbejder med udgangspunktet i EUs ligebehandlingsdirektiv og de danske ligestillingslove, og der er udseende og højde ikke i sig selv beskyttede grunde. Hvis udseende eller højde er afledt af en anden beskyttet grund, sådan som det er tilfældet med afrohår eller hæmmet vækst, yder dansk lov beskyttelse mod diskrimination.«
I lande som Frankrig, Belgien og Bolivia har man dog allerede indført forbud mod diskrimination på baggrund af fysisk fremtræden, oplyser Bjarke Oxlund.
Gummianden i badekarret
Hvad kan man så ellers gøre – hvis man overhovedet bør gøre noget?
»Vi skal passe på med at rapportere om højdens fordele på en måde, så vi gør det til en selvopfyldende profeti,« siger Gert Stulp, den hollandske sociolog.
»Det lader til, at kvinderne har en præference for høje mænd, og at en del af det er evolutionsbestemt. Men det handler også om, hvordan vi beskriver lave mænd. Det er klart, at hvis man som filminstruktører bliver ved med at tvinge Tom Cruise til at stå på en kasse for at gøre ham højere end sine medskuespillerinder, så sender man et signal om, at han ikke må være lavere end kvinderne.«
Tom Cruise er på min højde, cirka 170 centimeter eller måske en anelse mere. Der er en del amerikanske filmstjerner af den størrelse, men de er primært karakterskuespillere. Cruise er så godt som den eneste, der har etableret sig som førsteelsker og actionhelt.
Trods stjernestatus gør tusindvis af mennesker grin med hans højde på nettet. Alligevel kaster han sig ud i umiddelbart umulige projekter. Han pressede efter sigende selv på for at spille den uovervindelige militærmand Jack Reacher, der ifølge romanerne skulle være cirka 195 centimeter høj.
Har Cruise noget at bevise? Har jeg?
»Hvorfor skulle du lige vælge basketball? Det ville da være nemmere at vælge en anden sportsgren,« griner professor Henrik Høgh-Olesen i telefonrøret.
»Det er jo imponerende, at du kunne hæve dig og slå de høje drenge på deres egen bane og virkelig bevise sort på hvidt, at din højde ikke betød noget. Men du har stadigvæk gjort dig nogle ubevidste eller bevidste tanker om din højde.«
Det har jeg uden tvivl, selvom jeg benægtede det i midten af denne artikel. På et tidspunkt begyndte jeg endda at regne på mine kæresters og dates' højde. Jeg nåede frem til, at den var lidt over gennemsnittet, og at mit livs store kærlighed i øvrigt var 175 centimeter høj, og konkluderede så tilfreds, at min lave højde altså ikke havde påvirket mit kærlighedsliv.
Indtil jeg kom i tvivl om, hvorvidt udregningen i sig selv beviser, at mine mindreværdstanker netop har haft indflydelse på mine valg i privatlivet.
»Nu kommer det ud gennem sidebenene på dig ved, at du vil skrive denne artikel og forstå, hvordan det hænger sammen. Det er lidt som en gummiand i badekarret, som man kan trykke under vandet. Så snart man stopper, hopper anden op til overfladen,« siger Henrik Høgh-Olesen.
»Jeg var selv høj og udadvendt, men alligevel ikke så populær som nogle af de andre drenge i klassen, fordi jeg ikke var så god til fodbold. Vi har alle vores svagheder og mangler – og forskellige måder at tackle dem på. Nogle satser på humor, andre på intelligens eller på at gå i fitnesscenter, og sådan kæmper vi alle med livet som indsats.«
