Vesterbro. Jeg bor med to børn midt på Danmarks største narkoscene. Her lever to virkeligheder side om side, men totalt opdelt: Den ene spiser skaldyrspasta og henter børn. Den anden ryger kokain.
Den anden side af gaden
Illustration: Gabriela Jolowicz
For halvandet år siden flyttede min familie og jeg hjem fra Bruxelles, og ved et utroligt held fandt vi en andelslejlighed på Halmtorvet på Vesterbro, som vi overtog fra en mand, der havde boet i kvarteret siden de gode gamle dage. Han dyrkede hampplanter overalt i lejligheden, hele altanen var fuld af planter, og det rum, som i dag er børneværelse, var før et regulært growroom med varmelamper og udsugning. På gulvet rundt om sengen i soveværelset var der hundredvis af brændemærker fra godnat-joints, som i årenes løb er gledet ud af hånden.
Vi renoverede, rev en væg ned, malede og flyttede ind. Det er historien om Vesterbro: det mørke arbejderkvarter med lokum i gården, som blev en bydel for børnefamilier med kontorjob og ladcykler. Men alt er trods alt ikke forandret. Narko, vold og social nød er ikke forsvundet fra kvarteret – det er bare blevet mast sammen på færre gader, hvor det til gengæld er blevet voldsommere.
Del:
