Det er bedst, at homoseksuelle lever i cølibat. I svømmehallen skal kvinder have mere tøj på end en bikini, og du bør ikke høre musik.
Det kan umiddelbart lyde som nogle indlysende dårlige råd. Men de bør tages alvorligt. For en stor andel af vores medborgere tager dem alvorligt. Selvom overtro ikke spiller en stor rolle i den offentlige debat, så er konsekvenserne til at tage og føle på.
Når svømmehaller kønsopdeles, sker det typisk med en religiøs begrundelse. Når småbørn omskæres, udspringer det af religion, og når undervisere, kunstnere og journalister ikke tør vise tegninger af profeten Muhammed, skyldes det frygten for religiøst motiveret vold.
Konkrete tanker har konkrete konsekvenser. Derfor er det selvsagt af afgørende betydning, at ideernes frie markedsplads fungerer. Dette er præmissen for overhovedet at kunne adskille gode ideer fra dårlige. Desværre findes en berøringsangst, og nogle gange også en positiv særbehandling, i forhold til overtroiske påstande.
I tolerancens eller mangfoldighedens navn unddrager religiøse påstande sig ofte kritik. Måske fordi religiøse følelser bliver regnet som særligt identitetsskabende, eller fordi følelser og rationaler nogle gange vurderes som værende lige gode.
Men overtro har det med at dosere den forkerte medicin til selvopfundne sygdomme. Der er desværre ikke mulighed for at redigere i de religiøse tekster, men tænk, hvis der var mulighed for at opdatere de moralfilosofiske indsigter i Koranen eller Bibelen, så de blev mere konsistente eller i højere grad forsøgte at øge den menneskelige velfærd!
Det ville være en triviel opgave. Man kunne eksempelvis starte med at tilføje en passus om ikke at måtte eje slaver. »Du må ikke eje mennesker og behandle dem som landbrugsudstyr,« ville være en betydelig forbedring af De Ti Bud.
På samme måde kunne Koranen jo have benyttet lejligheden til at fremhæve værdien af ligebehandling mellem kønnene. Men det gør den ikke. Tværtimod påstår muslimernes hellige bog, at mænd og kvinder skal forskelsbehandles, og hver dag betaler millioner af mennesker prisen for den anbefaling.
Det er ikke svært at se, hvordan vi hurtigt kunne forbedre disse tekster og begrænse den menneskelige lidelse.
Den egentlige forskel på religiøs og sekulær tænkning er, at sidstnævnte kan ændres, i takt med at ny viden og bedre argumenter bringes på banen. Foretrækker man alligevel det religiøse udgangspunkt, løber man først ind i bøvlet med at afdække, hvilken gud der overhovedet er tale om.
En imam vil nok hævde, at den muslimske gud er den rigtige, men kan næppe præsentere argumenter, der ville kunne overbevise buddhister. Tværtimod vil de nok forholde sig kritisk og ateistisk til imamens påstande, på samme måde som imamen antageligvis ville forholde sig ateistisk i forhold til andres religion.
Det er nemlig ikke ualmindeligt for troende at forholde sig ateistisk til religiøse påstande. Heldigvis er det da også de færreste i den vestlige verden, der efterlever en bogstavtro fortolkning af de religiøse tekster. Et par hundrede års konfrontation med modernitet, sekularisme og videnskabelig kultur har gudskelov efterladt sit aftryk.
En ofte anvendt indvending mod den ateistiske bevægelse er, at den er for militant. »Lad dog folk have deres tro i fred,« lyder det. Men denne tilgang er i bedste fald usympatisk og i værste fald uansvarlig.
Hvis en person eksempelvis argumenterer for, at Jorden er flad, vil de fleste nok undlade at bruge for meget tid på personen. Nogle vil måske tænke: Hvad der er rigtigt for mig, behøver ikke at være rigtigt for ham. Men det er præcis den slags indvendinger, der forlænger levetiden for religiøse tabuer, indoktrinering af børn og manglende ligestilling af kvinder og homoseksuelle.
Hvis dit barn hævder, at Jorden er flad, og at det er engle, som styrer verden, vil du næppe undlade at hjælpe barnet på bedre tanker. Det er jo det, vi gør, når folk, vi holder af, vrøvler.
I dag er det er de færreste, der besøger selvbestaltede hekse for at få råd. Men vi er langtfra i mål.
Hvis du er homoseksuel og vokser op i et kristent miljø, søger du måske råd hos foreningen KNUS (Kristent Netværk omkring Udfordret Seksualitet). Her vil beskeden være, at det er bedst at leve i cølibat, hvis du er tiltrukket af samme køn. Vi vælger selv vores seksualitet, og homoseksualitet er en synd, lyder forklaringen.
Lad os forestille os, at man i stedet havde søgt råd hos en psykolog, der havde anbefalet det samme. Det havde jo været himmelråbende vanvittigt, og psykologen ville få en irettesættelse og blive anklaget for omsorgssvigt.
På samme måde er mange af holdningerne hos og rådene fra den statslønnede fængselsimam Waseem Hussain af en sådan karakter, at hvis ikke de var religiøst funderede, ville de have udløst shitstorme af kulingstyrke. For eksempel at en menstruerende kvinde kun bør røre ved Koranen ved hjælp af et viskestykke. På hjemmesiden islamsvar.dk kan man forlyste sig med imamens brevkassesvar, som aldrig ville have haft gang på jord uden den særbehandling, som religion stadig nyder.
Hvorvidt det er bedst for homoseksuelle at leve i cølibat, eller om man må berøre en bog under menstruationen, er ikke svære spørgsmål, hvis man er åben for den oplyste samtale, hvor argumenter kan rykke holdninger.
Når vi tænker højt sammen, handler det derfor snarere end om selve holdningerne om, hvordan vi vælger at forme vores holdninger. Og her bør alle udsagn behandles ens. Der er ingen grund til at slække på vores kritiske sans – heller ikke i forhold til religiøse udsagn. Alle de steder, hvor dogmatiske påstande undslår sig eftersyn og står uimodsagt, lever mennesker dårligere liv end nødvendigt.
Man må godt mene, at homoseksuelle bør leve i cølibat, at kvinder skal dække sig til, og at svinekød og musik skal forbydes. Den frihed bør være fuldstændig absolut. Men det er for meget af det gode, når den type af udsagn kommer fra religiøse foreninger, der er fradragsberettigede.
Det ville være oplagt for det nysammensatte Folketing at ophæve denne fradragsret og generelt udvise en større skepsis over for overtroens rolle og opbakning til dem, der lider under den religiøse indflydelse. Man kunne eksempelvis starte med at give lærerne den fulde opbakning til at vise muhammedtegningerne i klasseværelset.
Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk
