Fremmedgjort. Verden er en mudderpøl af skønhed, filosofi og mærkværdige mennesker i nobelprisvinder Olga Tokarczuks hidtil særeste bog.
På ryggen af en snegl
Som tre-fireårig er drengen, der er hovedperson i første del af Olga Tokarczuks Bizarre fortællinger, hjemsøgt af angst og vrangforestillinger ved midnatstid. Søsterens drillende beskrivelser af vampyrer, gengangere og andre djævelske væsner rører ham ikke, men et utydeligt ansigt med forpinte øjne ved vinduet i børneværelset giver ham åndedrætsbesvær og det, der er værre end dødsangst. For børn ved, lyder det i fortællingen, at døden ikke er det værste:
»Det allerværste er det, der gentager sig regelmæssigt: det uforanderlige, forudsigelige, uundgåelige og uafvendelige – det, man ingen indflydelse har på, det, der sætter kløerne i én og slæber én med sig.«
Del: