Knaphed. Hvem i alverden undlader at navngive sin hund? Tove Janssons romankunst er både musikalsk og menneskeklog.
I snelys er alle ærinder dunkle
Al god historiefortælling forholder sig til loven om knaphed: Der er ikke nok. Ikke nok kærlighed, ikke nok penge, ikke nok mad, ikke nok af noget, og derfor er dilemmaet narrativets materie. Ethvert valg er også et fravalg, og enhver god hovedpersons rejse er enten et valg mellem uforenelige goder eller minimum to onder.
Det finlandssvenske geni Tove Jansson (1914-2001) vidste det bedre end de fleste. Billedkunsten var hendes hjertebarn, men fortællingerne fra Mumidalen blev hendes skæbne, da troldenes globale succes gav hende økonomisk frihed, men også bandt hendes talenter og plantede en nagende længsel efter mere tid i det klarsynede renæssancemenneske.
Del: