Metodestrid. Kan man forske i sine egne følelser og tanker? Nej, siger kritikere, som anklager autoetnografisk metode for at være uvidenskabelig og aktivistisk.
Observationer fra forskerens indre
En relativt ukendt forskningsartikel med næsten fem år på bagen er pludselig blevet genstand for offentlig debat. Det drejer sig om den otte sider lange Race, Gender, and Researcher Positionality Analysed Through Memory Work, der for nylig blev fremhævet som eksempel på dårlig videnskab og aktivistisk forskning i en kronik i Jyllands-Posten skrevet af Liberal Alliances Henrik Dahl.
I studiet analyserer forskerne, hvordan køn og race påvirker en forskers arbejde med udgangspunkt i deres egne erfaringer af »racemæssig og kønnet subjektificering«, som det hedder i artiklen. Sidste år blev der indsendt en klage til Forskningsetisk Udvalg på RUC med påstanden om, at forskningsartiklen var et tilfælde af tvivlsom forskningspraksis. Klagen blev afvist af udvalget, da det blev vurderet, at den var »åbenlyst grundløs«. Men Dahl anser beslutningen for at være en blåstempling af autoetnografisk metode, som han mener er komplet uvidenskabelig, og derfor fór han i blækhuset.
Del:
