Dyrebart. Asteroider bugner af sjældne metaller som kobolt, platin og palladium. Den, der finder ud af at hente dem ned på Jorden, bliver stinkende rig. I første omgang bliver det nok Månens helium-3, vi skal på jagt efter.
Astronomiske rigdomme

Illustration: Signe Bagger Signe Bagger
Hvis De ikke har set katastrofefilmen Don’t Look Up, er De ifølge Weekendavisens filmanmelder Bo Green Jensen ikke gået glip af noget. Måske er filmens mest interessante medvirkende – trods en rolleliste prydet af stjerner som Meryl Streep, Leonardo DiCaprio og Jennifer Lawrence – således den komet, der har kurs mod Jorden, og som viser sig at indeholde værdifulde mineraler for et astronomisk beløb. Uden at røbe for meget kan det godt afsløres, at udsigten til at få del i de enorme rigdomme blokerer for at iværksætte den bedste strategi imod den trussel, som kometen også udgør.
Ideen om at udvinde kostbare stoffer fra rummet findes ikke kun i fiktionens verden. Teoretisk set er potentialet for at udvinde værdifulde mineraler fra asteroider og andre himmellegemer enormt, for nogle af asteroiderne ser ud til at indeholde store mængder nikkel, jern, kobolt, platin og palladium.
Del: