Biotek. Kan man programmere en celle uden at pille ved dens dna? Ja, mener biolog Michael Levin, som har lavet en slags levende robotter ud af frøceller. Han håber, de vil overbevise skeptikerne om, at man ikke behøver et nervesystem for at tænke.
Hovedløs tænkning
I petriskålene i Michael Levins laboratorium på Tufts University, Massachusetts, svømmer et væld af forunderlige organismer rundt: tohovedede fladorme og »Picasso-haletudser«, som Levin kalder dem, hvor alle organer sidder det forkerte sted – øjnene sidder på bagsiden af hovedet, og næseborene er vendt rundt. De tohovedede fladorme har samme dna som dem med ét hoved, og det samme gælder deres afkom. Picasso-haletudsernes dna er også det samme som hos almindelige haletudser.
Det burde ikke være muligt. En central lærdom i biologien er, at genomet specificerer en fastlåst opskrift på kroppens anatomi, men Levins mutantorganismer synes at vise det modsatte: at det er muligt at ændre radikalt i kroppens form uden at ændre i dna’et. Ifølge Levin hænger det sammen med et udbredt, men fejlagtigt tankemønster: Jeg kan overbevise min ven om at blive vegetar uden at finde en pincet frem og ændre i hans genom, men jeg kan ikke overbevise en celle om at ændre adfærd uden at røre ved dens arvemasse. Den typiske biologiske forklaring er, at cellen ikke har noget nervesystem.
Del:
