I petriskålene i Michael Levins laboratorium på Tufts University, Massachusetts, svømmer et væld af forunderlige organismer rundt: tohovedede fladorme og »Picasso-haletudser«, som Levin kalder dem, hvor alle organer sidder det forkerte sted – øjnene sidder på bagsiden af hovedet, og næseborene er vendt rundt. De tohovedede fladorme har samme dna som dem med ét hoved, og det samme gælder deres afkom. Picasso-haletudsernes dna er også det samme som hos almindelige haletudser.

Det burde ikke være muligt. En central lærdom i biologien er, at genomet specificerer en fastlåst opskrift på kroppens anatomi, men Levins mutantorganismer synes at vise det modsatte: at det er muligt at ændre radikalt i kroppens form uden at ændre i dna’et. Ifølge Levin hænger det sammen med et udbredt, men fejlagtigt tankemønster: Jeg kan overbevise min ven om at blive vegetar uden at finde en pincet frem og ændre i hans genom, men jeg kan ikke overbevise en celle om at ændre adfærd uden at røre ved dens arvemasse. Den typiske biologiske forklaring er, at cellen ikke har noget nervesystem.