Nogle gange kan misinformation have en gavnlig virkning. Da TikTokkeren rachelmorgann__ i august advarede om risici ved brug af tamponer med tilsat titandioxid, reagerede mange forskere og læger instinktivt kritisk. I sin TikTok henviser rachelmorgann__ til en anden TikTok, hvor en pige beretter om blødninger, smerter, cyster, og nu bliver undersøgt for kræft i underlivet.
Det sker alt sammen på grund af de tamponer, hun bruger, siger TikTokkeren: Tamponerne indeholder nemlig tilsætningsstoffet titandioxid, som »giver kræft«. Hendes råd er derfor: »Tjek din kasse med tamponer, og hvis du oplever lignende bivirkninger, så ring til en f****** advokat.«
Kritikerne var hurtigt ude med en afvisning. Lægen Michael Daignault henviste i USA Today til, at titandioxid ikke er vandopløseligt og derfor ikke vil blive opløst og absorberet af kroppen ved brug af tamponer. Titandioxid er et naturligt mineral, som kun findes i små mængder i tamponer, argumenterede Daignault.
For eksempel er indholdet af titandioxid kun 0,1 procent i de tamponer, som rachelmorgann__ står med i sin TikTok-video, skrev han. Han konkluderede, at hun, som så mange andre TikTokkere, forveksler korrelation med kausalitet.
På CBS HealthWatch forsikrede videnskabsjournalisten Mallika Marshall kvinder om, at titandioxid kun er under mistanke for at være kræftfremkaldende ved indånding af stoffet. Denne virkning er kun påvist i rottestudier og ikke for mennesker, sagde hun. TikTok er ikke, understregede Marshall, en pålidelig kilde til sundhedsinformation, og forældre bør lære deres døtre at være mere kritiske.
SELVOM RACHELMORGANN__ ikke i første omgang fik overbevist kritikere som Daignault og Marshall, pegede hendes TikTok på et reelt dilemma. Forbrugere skal være kritiske over for tilsætningsstoffer, og hvad de gør ved kroppen, udtalte Inga Winkler til videnskabsmagasinet Undark. Winkler er lektor ved Central European University i Wien og forsker blandt andet i ligestilling og menneskerettigheder i relation til menstruation.
Menstruation er ikke kun en biologisk problemstilling, men også politisk, fremhæver Winkler i sit bidrag til Palgrave Handbook of Critical Menstruation Studies. Det er især det stigma og den skam, der i store dele af verden er forbundet med menstruation, der er med til at forøge nogle af de uligheder, kvinder oplever. Det burde ikke være nødvendigt, at en ung kvinde som rachelmorgann__ skal rejse spørgsmålet om tamponers sikkerhed, siger Winkler: Den industri, der laver tamponerne, burde have ansvar for at løfte bevisbyrden.
MARIANTHI-ANNA KIOUMOURTZOGLOU, lektor i epidemiologi ved Columbia University, bakker op om Wincklers konklusion. Kioumourtzoglou har længe forsket i tilsætningsstoffer og andre uønskede stoffer i tamponer og hygiejneprodukter. Hun har selv udgivet undersøgelser, der påviser dioxiner, opløsningsmidler og ftalater i tamponer. Stofferne findes godt nok kun i små mængder under sikkerhedsniveauet for indtag gennem mad eller indånding. Der er ingen fastsatte sikkerhedsniveauer for absorption gennem vagina, selvom forskning i vaginal administration af medicin har vist, at vagina har særlige absorptionspotentialer, som bør tages i betragtning. Til Undark siger Kioumourtzoglou, at vores viden om, hvad tamponer egentlig indeholder, og hvordan disse stoffer påvirker kroppen, stadig er begrænset.
Rachelmorgann__ har måske alligevel en pointe, og hendes TikTok har under alle omstændigheder været med til at sætte yderligere fokus på brug af titandioxid som tilsætningsstof. EU forbød stoffet i fødevarer med virkning fra februar i år. I maj opfordrede EuropaKommissionen EUs videnskabelige komité til at genoverveje sikkerhedsniveauer for titandioxid i hudplejeprodukter. Eftersom vagina har helt andre absorptionsevner end huden, vil det være relevant at undersøge tamponer separat, men det er ikke sket endnu. Med sin TikTok kan rachelmorgann__ således have været med til at fremme en vigtig dagsorden.
