Julegaverne er i hus, og det er tid til at bytte dem til det, man i virkeligheden ønskede sig. For den nye SVM-regering er det en masse gymnasieelever, man gerne vil bytte til flere unge på erhvervsskolerne.
Noget tyder da også på, at det ikke bare vil være en fordel for samfundet, men også for de unge selv.
I juninummeret af det videnskabelige tidsskrift Social Forces kan man læse et studie af sociologen Jesper Fels Birkelund, som viser, at erhvervsuddannelserne former de unges personlighed og får dem til at blive mere samvittighedsfulde sammenlignet med dem, der går på gymnasiale uddannelser. Ved hjælp af en række spørgeskemaundersøgelser viser han – groft sagt – at de er mindre dovne og mere grundige.
I udgangspunktet er gymnasieungdommen mere samvittighedsfuld, men i løbet af uddannelsen overhaler eleverne på erhvervsskolerne dem, og studiet peger på, at det særligt sker omkring det tidspunkt, hvor de får en læreplads og prøver kræfter med arbejdsmarkedet.
NU ER DET MÅSKE IKKE ALLE teenagere, der drømmer om at stå tidligt op for at tage ud at knokle på en krævende arbejdsplads. Men måske kan erhvervsskolerne faktisk tilbyde noget, som de unge efterspørger.
Mange giver udtryk for, at de har svært ved at finde sig til rette i livet i en verden med uklare forventninger og en usikker fremtid. Her kan erhvervsskolerne tilbyde et tryggere holdepunkt, hvor der tegnes et tydeligt billede af ens fremtidsmuligheder, hvor kravene er mere håndgribelige, og hvor man kan føle, at der faktisk er brug for en.
Selvom eleverne på erhvervsskoler bliver kastet ud i arbejdsmarkedets kontante virkelighed, føler de sig mindre pressede end elever på gymnasiale uddannelser, viser en rapport fra EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. Den viser også, at de i højere grad trives med det, de laver, og en af de oplagte forklaringer er, at de er mere afklarede omkring deres fremtid.
DET FORTÆLLER OS NOGET om fordelene ved at gå på en erhvervsuddannelse, men måske også noget generelt om, hvad ansvar kan gøre ved mennesker.
Det anføres ofte, at unge lider under høje krav, men hvad hvis problemet i virkeligheden er, at vi stiller for få og for utydelige krav? Måske skal vi turde forvente noget af de unge og tro på, at de vil vokse snarere end knække, hvis vi giver dem mere ansvar.
I bytte har Birkelunds studie dog en formaning til os andre. Personligheden vokser særligt hos de unge, der uddanner sig til fag, som giver en mere prestigefyldt faglig identitet som eksempelvis håndværker. Omvendt er der ikke nogen gevinst for dem, der uddanner sig inden for plejesektoren som eksempelvis social- og sundhedsassistenter.
Måske hjælper det ikke meget at få ansvar, hvis man ikke samtidig får anerkendelse.
