FÆRRE og færre kan være i tvivl om, at det danske uddannelsessystem er kørt i grøften. Politikere klager over, at unge ikke vælger de uddannelser, samfundet råber på; der uddannes for mange ubrugelige humanister og for få hårdt tiltrængte sygeplejersker. Det vil en reformivrig ny regering ændre på ved at skære ned på antallet af SU-udløsende år, opprioritere omsorgsuddannelser og erhvervsskoler og kappe et år af kandidatuddannelsen på udvalgte fag, humaniora og samfundsfag eksempelvis. Er de to første forslag gode, er det sidste fortvivlende pauvert.
STUDERENDE opfattes i dag som et nytteobjekt. Det er bivirkningen ved en stat, der ikke alene betaler gildet, men tillige uddeler månedsløn for privilegierne. Gratis kalder vi gerne det danske uddannelsessystem, hvilket naturligvis er en forblændelse. Det er finansieret af skatteyderne, og staten forventer skam noget til gengæld. I samlingsregeringen ses det utilitaristiske smedet sammen i et sjælløst fornuftsægteskab: Socialdemokratiet betragter den studerende som en fremtidig gartner i velfærdsstatens have. Venstre har excelarket fremme: Hvordan få dem hurtigst i arbejde? Værdien af uddannelse i egen ret har få talsmænd.
BEDRE kandidater får vi naturligvis ikke af at skære et år af deres uddannelse; heller ikke selvom regeringen lover at proppe mere undervisning ind i det amputerede forløb. Ovenikøbet fjernes det sidste år, hvor der skal skrives speciale med måneders fred til at gennemlyse en idé og give den akademisk udtryk. Det har sine naturlige grunde, at politikere ikke længere vil værne om frugten af den praksis: Universiteternes niveau er blevet stadig mere fortyndet af det masseoptag, tidligere regeringer gennem årtier og under stor jubel har åbnet for. Man indførte tillige en taxameterordning, der belønnede fag, som fik flest studerende igennem. Enhver kunne forudse følgerne: Der er i dag sandt nok alt for mange på visse studier, og hvad værre er: Vi giver dem stene for brød. Men en regering, der hævder, at det løfter kvaliteten at forkorte uddannelserne, er som lægen, der vil kurere den anoreksiramte ved at udskrive mindre måltider.
STUDIER som humaniora og samfundsfag bør blive vanskeligere at komme ind på. Derved vil niveauet hæves af sig selv og flere søge andre steder hen. En regeringsidé kunne derudover være at afstøve Venstres tidligere forskningsminister Helge Sanders gamle tanke om at tillade privatiserede, delvist fondsstøttede universiteter i Danmark, som man har dem i Storbritannien og USA. Når det ikke er skatteyderne, der bærer regningen, kan universitetet mere uforstyrret varetage sit oprindelige formål: at forædle et ungt menneskes åndsliv. Det er en besparelse for staten, en forbedring for den studerende og en berigelse af samfundets samlede kundskaber.
