Kammerspil. Tre kan være det ensomste tal. Det vidste den britiske forfatter Ann Quin, som nu kan opleves på dansk. Det er et sært og besnærende bekendtskab, der åbner for det rædselskabinet, vi kalder det stille, almindelige ægteskab.
Tresomhed
Lad os begynde med slutningen: Efter endt læsning af Tre sidder man tilbage med en fornemmelse, der ikke er ulig fornemmelsen af at holde på en vandmand: Den relativt korte roman er lige dele gennemsigtig og uigennemskuelig, i sin form både fast og udflydende, indiskutabelt fremmedartet. Ligesom en vandmand er den også: pudsig, på sin egen måde humoristisk, overrumplende herlig ved nærmere eftertanke.
Handlingen er for så vidt hverken pudsig eller fremmedartet at gengive: I 1950ernes Storbritannien har et ægtepar med spidsborgertendenser haft en ung kvinde boende, som ikke er vendt hjem fra en rotur og har efterladt sig noget, der umiskendeligt ligner et selvmordsbrev.
Del:
