Opinion. Jeg stod i kø for at møde Alex Vanopslagh på Hovedbanegården.
En menneskelig politiker
Mange folk er sure på Alex Vanopslagh, Liberal Alliances partileder, over hans tilstedeværelse på det sociale medie TikTok. Men personligt mener jeg at det er en genial måde at få unge til at engagere sig mere i politik. Nogle siger, at han prøver at hjernevaske de unge til at støtte hans eget parti, men sådan opfatter jeg det ikke.
Selv er jeg medlem af LAU, Liberal Alliances Ungdom. Jeg meldte mig ind, før Alex Vanopslagh gik viralt på TikTok, men jeg er stadig kæmpefan af hans videoer. Jeg elsker, at den måde, han fortæller om sin politik, er sjov og simpel, så enhver kan forstå, hvad han taler om. Alex er som sagt meget på sociale medier, og han holder også forskellige arrangementer, hvor man kan komme og møde ham, hvilket gør ham mere menneskelig end så mange andre politikere, som man måske kun ser på tv’et en gang imellem.
Del:


