Der kan være langt mellem idealet om den trygge familie og det faktisk levede familieliv. Det bliver tydeligt, når medierne bringer nyheder om, at et barn eller en søskendeflok er blevet dræbt af en forælder. Man rystes som læser, for hvordan kan forældre, der burde elske og beskytte deres børn, gøre noget så forfærdeligt?

Da vi begyndte at grave i området, stod det snart klart, at vi i Danmark kun kendte til drab i familien fra mediernes omtale af enkeltsager. Der var meget lidt systematisk viden. Ganske vist er der kun cirka fem børn, som årligt bliver dræbt af en forælder, men hen over årene summer det op. Og hvert drab er et dødsfald for meget. Hvordan kan vi tale om forebyggelse for at undgå fremtidige drab uden viden om fænomenet og et fælles begrebsapparat?