Hvor mange dødsofre har Tjernobyl-ulykken i 1986 indtil videre krævet? Hvor mange børn er født med misdannelser, fordi deres forældre var tæt på en atomulykke? Hvor let er det for terrorister at sprænge atomkraftværker i luften? Og udsættes man virkelig for mere radioaktiv stråling ved at bo tæt på et kulkraftværk end et atomkraftværk? Svarene er: 61-150, nul, næsten umuligt og ja.

I bogen Alt det ingen har fortalt os om atomkraft går journalist og politisk rådgiver Hans Jørgen Nielsen i flæsket på årtiers myter om atomkraft. Modstanden mod fissionsenergi er godt nok skrumpet på få år – i takt med en voksende erkendelse af, at blæst og sol ikke kan erstatte kul tidsnok – men der er alligevel brug for bogen. Det beviser Nielsen selv med en spørgeskemaundersøgelse lavet i samarbejde med analysefirmaet Wilke. Et af undersøgelsens resultater er, at to ud af tre ikke tror på følgende faktuelle oplysninger: Sol og vind fylder omkring ti procent af det danske energiforbrug. Nul personer er registreret døde af strålingsskader efter Fukushima-ulykken. Der er aldrig set skader på efterfølgende generationer som følge af, at mor eller far er blevet bestrålet.