Bonden har altid en blanding af jord og diesel under neglene. Det kan ikke skrubbes væk og sætter sig i den ru huds revner og sprækker. Under Niels Hansens negle er der mest jord. Det er, fordi han går og roder i den hele tiden. Befrier en honningurt for at se, hvordan små jordknolde klæber til rødderne. Flækker en tørv og skubber et tusindben ud med pegefingeren, mens regnorme vrider sig i deres blottede gange. En hvid trevl skimtes, en svamp. Han kan også finde på at smuldre mulden i hånden for at mærke dens krummestruktur.

»Prøv at kigge på det her,« siger Niels Hansen med hånden i et nygravet hul. »Det er da en drøm at så i sådan noget. Alle de gange der er; alle de organismer; alle de rødder.«