Norsk-iranske Zaniar Matapour var allerede kendt af norsk politi, da han åbnede ild. I juni i Oslo dræbte han to og sårede over 20 personer op til den årlige Oslo Pride. Norsk politis sikkerhedstjeneste kaldte det dagen efter for »en ekstrem, islamistisk terrorhandling« og havde en måned forinden gennemført samtaler med manden, fordi han ifølge avisen Verdens Gang viste interesse for »markeringer og ytringer som opleves som en krænkelse af islam«. I 2015 var politiet bekymret for, om han var en del af et islamistisk netværk i Norge. Politiet kendte desuden til, at gerningsmanden havde problemer med sit »psykiske helbred«.
Herhjemme pegede Rød-Grøn Ungdom, der betragtes som Enhedslistens uofficielle ungdomsparti, dog på et helt andet motiv, da de ved Copenhagen Pride i august markerede angrebet i Oslo:
»Til Copenhagen Pride står vi side om side med lgbtq+-personerne i Oslo, der fik deres pride ødelagt af had og højreekstremisme,« skrev de blandt andet på Twitter.
I 24syv forklarede talspersonen Sarah Abildskov, hvorfor de angav et motiv, der bringer tankerne hen på etnonationalistiske terrorister som Anders Behring Breivik.
»På tværs af Mellemøsten, hvor den udspringer, er islamisme jo en ultrakonservativ bevægelse i eksplicit modsætning til venstrefløjen. Og når det had bliver til vold og terror, som vi så det under det tragiske angreb under Oslo-priden, er der tale om højreekstremisme.«
Pernille Skipper, folketingsmedlem for Enhedslisten, mener også, at man kan kalde islamister for højreekstremister. Hun siger til Weekendavisen, at man risikerer at stigmatisere muslimer, hvis man siger, at islam har et homofobiproblem.
»Der er bestemt højreorienterede, konservative islamistiske grupperinger, som har store problemer med at acceptere lgbt-personer. Mange islamistiske grupperinger har gammeldags familienormer og familiebegreber og en ekstremt patriarkalsk tilgang til verden. Så der findes en anden form for højrefløj end den, du tænker på, når du siger Anders Breivik. Man skal være varsom med at bruge en hel religion til at slå nærmest alle brune mennesker oven i hovedet med.«
Hos LGBT+ Danmark udelod man også norsk politis angivelse af islamisme som muligt motiv, da de erklærede solidaritet med nordmændene på deres hjemmeside:
»Norsk politi vurderer, at der er tale om en terrorhandling,« skrev LGBT+ Danmark blandt andet.
Sekretariatschef Susanne Branner Jespersen forklarer til Weekendavisen, at man ikke har belæg for at betragte angrebet som islamistisk.
»Vi betragter ikke angrebet som noget som helst. Gerningsmanden har nægtet at lade sig afhøre, så lige nu er det rent gætværk, hvad der ligger til grund. Dit gæt er lige så godt som mit. Norsk politi har også meldt ud, at gerningsmanden var psykisk syg, så det minder jo om skyderiet i Field's (der havde en dansk gerningsmand, som var kendt i psykiatrien, red.).«
Lars Henriksen, der er politisk forperson for Copenhagen Pride, advarer ligeledes imod at skære alle muslimer over en kam.
»Det er vigtigt at isolere forbrydelsen til den person, der har begået den, for man kan ikke gøre alle muslimer ansvarlige for en enkelt persons handlinger. Der findes homofobi inden for mange religioner. Jeg vil dog mene, at den største trussel imod lgbt-miljøet i Europa i dag kommer fra den yderste højrefløj i politik.«
– Også i Danmark?
»Et eksempel kunne være Dansk Folkepartis antiwoke kampagne, som jeg anser for værende direkte imod vores lgbt-dagsorden om inklusion, antidiskrimination og antiracisme.«
Homofobi i islam
Angrebet efterforskes stadig i Norge, og denne uge sigtede politiet yderligere tre mænd; en kendt norsk islamist ved navn Arfan Bhatti samt en norsk og somalisk statsborger.
»PST betragter det stadig som et islamistisk terrorangreb,« bekræfter seniorrådgiver Martin Bernsen fra Politiets Sikkerhedstjeneste.
Dermed kan angrebet give mindelser om angrebet på en homobar i Orlando i Florida i 2016, hvor en amerikansk-afghaner skød 49 mennesker efter at have erklæret troskab til Islamisk Stat. Heller ikke dengang inddrog LGBT+ Danmark gerningsmandens tro, men skrev på sin Facebook-side, at »regnbuen er gået i sort«.
Homoseksualitet er ellers forbudt i flere muslimske lande, herunder Afghanistan, Libanon, Somalia og Pakistan, og herhjemme viser flere undersøgelser, at jo mere religiøse folk er, jo mere negativt indstillet er de over for homoseksualitet. Ifølge en undersøgelse fra 2015 fra Als Research mente 40 procent af de adspurgte nydanskere, at homoseksualitet er en religiøs synd, og 22 procent, at det var en sygdom.
Ifølge en ny rapport fra Als Research i år for Udlændinge- og Integrationsministeriet skjuler flere nydanskere deres seksualitet af hensyn til »familiens ære/omdømme og religion«, oplever vold og trusler fra deres familier samt pres til at indgå ægteskab mod deres vilje. Alligevel mener LGBT+ Danmark ikke, at man kan sige, at islam har et homofobiproblem.
»Det er ikke sort-hvidt, så det kan jeg hverken svare ja eller nej til. Taler vi om, hvad der står i Koranen, eller hvordan islam praktiseres i Iran? Eller i Danmark? På verdensplan oplever lgbt+-personer i religiøse miljøer en højere grad af homo-, bi- og transfobi. Vi kan også se, at mange lgbt+-personer i muslimske miljøer i Danmark i højere grad oplever, at familiens anseelse, kulturelle baggrund og religion påvirker familiens syn på det, at man er lgbt+-person, men samtidig er der også inkluderende bevægelser inden for islam. Som minoritet er vi supervarsomme med at generalisere om andre minoriteter,« siger sekretariatschef Susanne Branner.
Dansk Regnbueråd mener dog ikke, at pilen kan pege så mange steder hen. Foreningen er stiftet i protest mod det brede lgbt-miljø, som ifølge næstformand Jesper Rasmussen er for politisk korrekt.
»Islam har helt åbenlyst et homofobiproblem. Det undrer mig, at LGBT+ Danmark og andre i miljøet bruger så mange kræfter på at dæmonisere det heteronormative Danmark, som er et af de bedste steder i verden at være homoseksuel, og så er håndsky, hvor der faktisk er et stykke arbejde at gøre. Det er indlysende, at den primære lgbt-indsats i Danmark bør ligge i de muslimske miljøer, for der ligger en systemisk homofobi, der er drevet af kultur og religion.«
Oprøret indefra
Sabaah er en forening for minoritetsetniske lgbt+-personer, der blandt andet har muslimske homoseksuelles problemer inde på livet. Her arbejder man eksempelvis med at oplyse, rådgive og »skabe refleksive rum«, der skal bidrage med en positiv udvikling, fortæller Amma Asare-Nyako, der er generalsekretær.
»I Sabaah arbejder vi med at skabe mere inkluderende rum, hvorfor det naturligvis også i denne sammenhæng er vigtigt for os at tydeliggøre, at ved udelukkende at tale om, at islam har et homofobiproblem, så er man med til at restigmatisere vores målgruppe. Vi arbejder i et komplekst felt, og vores målgruppe er udsat for flere former for diskrimination på baggrund af deres religion, etnicitet, køn og seksualitet. Vi lukker ikke øjnene for, at der er nogle problemstillinger, men dette gælder alle de største verdensreligioner.«
– Har den modstand, jeres målgruppe oplever, ikke netop med islam at gøre, når det nu handler om religiøsitet?
»Både-og. I vores rådgivning arbejder vi med mange tematikker herunder religion, æresrelateret negativ social kontrol, skam og relationer. Vi ved, at religion i nogle sammenhænge bliver anvendt til at begrænse den enkeltes rettigheder. Men det er vigtigt at pointere, at der ikke findes en ensidig forklaring på mistrivslen hos minoritetsetniske lgbt+-personer.«
Det har ikke været muligt at få et interview med talspersonen fra Rød-Grøn Ungdom, der sagde, at angrebet i Oslo var højreekstremistisk. I stedet beklager Frederik Dahler, som er medlem af forretningsudvalget:
»Det var en fejl, da vi skrev på Twitter, at skyderiet i Oslo var udtryk for højreekstremisme. Det ærgrer jeg mig over. Det havde været mere præcist at kalde det et islamistisk angreb. Homofobi findes i alle organiserede religioner og selvfølgelig også i islam. Det ser vi i islamistiske diktaturer som Iran og Saudi-Arabien, men desværre også herhjemme i nogle muslimske miljøer.«
