I de seneste år har nye digitale teknologier sneget sig ind i mit hjem.
Først kom robotstøvsugeren, derefter termostaterne, som kan styres ved hjælp af en app. Så Google Nest-højttalerne, der kan recitere vejrudsigten, når jeg beder om det, og tidligere i år flyttede en ny og endnu klogere robotstøvsuger ind under mit køkkenskab.
Fælles for apparaterne er, at det ikke er mig, der har anskaffet dem, men min mand. Det er også ham, der styrer varmen og programmerer robotstøvsugeren, højttalerne lader sågar til at lystre hans stemme i højere grad end min. Han undersøger, køber ind og installerer; jeg accepterer fodslæbende.
Jeg er, viser det sig, lidt af en kliché. Smart home-teknologien er i fuld gang med at indtage de danske hjem, og de fleste steder er rollefordelingen den samme som hos os: På trods af, at hjemmet stadig er kvindens domæne – det er stadig hende, der indretter og laver mest husarbejde – så er det især mændene, der er gået i gang med at digitalisere det.
En disruption er undervejs. Måske kan den nye teknologi endelig skubbe mændene op på siden af kvinderne på hjemmefronten?
Så enkelt er det ikke, mener antropolog Line Kryger Aagaard, som for nylig lagde sidste hånd på et ph.d.-projekt om emnet. I sin forskning har hun blandt andet interviewet og besøgt 14 danske familier, som har implementeret smart home-apparater i deres hjem, og hun ser kritisk på tendensen. Teknologien er med til at reproducere uheldige kønsroller, advarer hun, og kan i værste fald udnyttes til at kontrollere og overvåge.
»Jeg tror bestemt, teknologien kan bruges til mange gode ting. Men jeg vil også gerne udfordre dens harmløshed og neutralitet,« siger Line Kryger Aagard, som har skrevet sin afhandling ved BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.
Opfindsomme mænd, skeptiske kvinder
Egentlig skulle det slet ikke handle om køn. Line Kryger Aagards ph.d. er en del af et større forskningsprojekt, som undersøger teknologiens grønne potentiale, og hendes opdrag var at se på fænomenets sociale konsekvenser.
I sin jagt på folk, hun kunne interviewe, fandt hun frem til en håndfuld facebookgrupper for smart home-entusiaster. De var fulde af mænd. Alle de deltagere, Aagaard endte med at rekruttere, var også mænd, men hun bad dem om at sørge for, at deres partnere også var hjemme, når hun kom på besøg.
»Efter at have interviewet parrene syntes jeg ikke, jeg kunne lade være med at arbejde med køn,« fortæller hun.
Hos alle parrene var det mændene, der havde bragt teknologien ind i hjemmet, og det var dem, der vidste, hvordan det hele fungerede. For mange var det en slags hobby. Som en af deltagerne formulerede det: »Det er lidt som at lege med LEGO igen.«
»Det kan for eksempel være, at når de vågner og slår deres alarm fra, så ruller gardinet op, og så tænder kaffemaskinen,« forklarer Line Kryger Aagaard.
»Det er sådan lidt Georg Gearløs-agtigt.«
Kvinderne var typisk mere tøvende og skeptiske. Ofte vidste de ikke helt, hvordan man brugte apparaterne, og flere måtte bede om mandens hjælp, når de skulle tænde robotstøvsugeren eller tale med Siri eller Alexa.
Line Kryger Aagaard ved godt, det lyder stereotypt. Hun understreger, at kvinder selvfølgelig også kan interessere sig for teknologi.
»Det er ikke for at sige, at ‘alle mennesker er sådan her’, eller at det er ‘den rigtige måde’ at være familie på. Men der kan være en styrke i at undersøge majoriteten. Det kan være en vej til at dekonstruere og udfordre normerne,« siger hun.
Hjemmet som kampplads
Aagaards superbrugere er ikke repræsentative for alle danskere, men de kan ses som bannerførere for en mere generel tendens.
Danskerne har europarekord i smart home-teknologi, og i 2020 var det ifølge Danmarks Statistik 36 procent af danskerne, der anvendte mindst ét smart home-produkt – en kraftig stigning fra 23 procent året før.
I dag ejer 16 procent af alle danske husstande en robotstøvsuger, næsten 20 procent har internetopkoblede højttalere som Siri, Alexa og Google Nest, og lidt flere bruger digital styring af varme eller elforbrug.
Det er især mænd, der har taget teknologien til sig. I 2019 udgjorde de to tredjedele af brugerne, og selvom kvinderne haler ind på dem, så tyder meget på, at det fortsat er mændene, der tager teten – på trods af, at hjemmet ellers kan siges at være kvindens arena.
Kvinder bruger i gennemsnit knap en time mere på husarbejde om dagen end mænd. Det kan man blandt andet se i såkaldte tidsforbrugsstudier, hvor deltagerne beskriver deres daglige aktiviteter fra minut til minut: I 2018 viste en analyse fra Rockwool Fonden, at danske mænd på en gennemsnitlig hverdag bruger knap 2,5 time på husarbejde, mens kvinder bruger knap 3,5 time.
Noget af forskellen kan forklares med, at mændene arbejder mere uden for hjemmet, men selv når begge parter har lige meget lønarbejde, laver kvinderne mest. Ubalancen ser i øvrigt ikke ud til at skrumpe; den var omtrent lige så stor i 2018, som den var i 2008.
Men måske kan det digitale husarbejde være mændenes vej til at indhente kvinderne. I Line Kryger Aagards ph.d. møder man eksempelvis parret »Adam og Cecilie«, som – på Adams initiativ – har investeret i særlige fugtsensorer til deres potteplanter. Når planterne trænger til at blive vandet, sender de notifikationer via en app. Tidligere var det Cecilie, der holdt øje med og vandede planterne, men nu har Adam overtaget opgaven:
»Det er jo et eksempel på, at traditionelt husarbejde ændrer sig – og hvem der udfører det, ændrer sig,« siger Line Kryger Aagaard.
Digital omsorg
Teknologien kan også føre til en ny fordeling af den såkaldte mental load. Husarbejde handler nemlig ikke kun om, hvem der skrubber toiletkummen søndag eftermiddag, men også om, hvem der holder styr på, om der er mere toiletrens, og tager stilling til, om det er badeværelset eller køkkenet, der trænger mest til at blive gjort rent.
I løbet af de seneste år har forskere – ikke mindst sociolog Allison Daminger fra University of Wisconsin-Madison – påvist, at det også er kvinder, der bruger mest tid og energi på det mentale arbejde: Det er dem, der bekymrer sig mest, planlægger mest og sørger for at forudse behov i hjemmet.
Men med smart home-teknologien tager mændene del i det kognitive arbejde.
I sit studie fortæller Line Kryger Aagaard eksempelvis om »John«, som har installeret et digitalt lyssignal i sine børns værelser. Når der er aftensmad, sætter han eller hans kone, »Connie«, lysene til at blinke via en app på deres telefon. På den måde kan de komme i kontakt med deres søn, som sidder med hovedtelefoner på og spiller computerspil, og de slipper for at brase ind på teenagedatterens værelse. Connie døjer med ledsmerter, så hun er glad for ikke at skulle løbe op og ned ad trappen for at få fat på ungerne.
John har også opfundet en »natrutine«, hvor Connie bare skal ryste en lille digital kube, der ligger ved siden af sengen – så slukker den lyset og låser døren, uden at hun behøver rende huset rundt. »Det er ligesom fordi, mine led er så dårlige, som de er, og min hukommelse er efterhånden som en si,« fortæller Connie i interviewet: »Det har bare været – det har været en hjælp.«
Smart home-teknologien er også et sted, hvor mændene kan være med til at forme hjemmets atmosfære: De kan sørge for dæmpet belysning om aftenen eller eksperimentere med lys og musik, når der kommer gæster. Som deltageren »Kasper« fortæller: »Jeg kan godt lide magentablå. Jeg ved ikke, om det er min feminine side, der kommer til udtryk her. Jeg elsker farvet lys.«
»Teknologien gør, at mænd kan komme på banen i et traditionelt feminint domæne. Der sker en ‘skabelse af hjem’, men der skabes også en ny slags maskulinitet, som indebærer omsorg og kreativitet,« siger Line Kryger Aagaard.
Overvågning og kontrol
»En ny maskulinitet, som indebærer omsorg og kreativitet.« Det lyder som en sejr for ligestillingen, men Line Kryger Aagaard er alligevel skeptisk. For hvad er det for en slags omsorg? Løser man faktisk vigtige problemer, eller skaber man nye behov?
Der er masser af eksempler på, at den teknologi, der skulle lette kvindens arbejde i hjemmet, ikke har haft den ønskede effekt, påpeger hun.
I bogen More Work for Mother fra 1983 beskriver teknologihistoriker Ruth Schwartz Cowan, hvordan hjælpemidler som vaskemaskiner og mikroovne ikke har givet de amerikanske husmødre mindre arbejde, men blot forandret det – blandt andet fordi teknologierne har øget vores forventninger til, hvor rent vores hjem eller tøj skal være.
»Teknologier løser ikke bare behov, de er også med til at skabe nye behov,« siger Line Kryger Aagaard.
»Hver gang robotstøvsugeren skal køre, skal der også ryddes op. Og hvem skal gøre det?«
Flere af mændene i studiet erkender da også, at teknologien ikke betød mindre husarbejde samlet set: Mange brugte mere tid på det digitale nørderi, end de sparede andre steder.
Samtidig er det svært at vide, om mændenes engagement i husarbejdet varer ved. Adam og Cecilie fortæller således, at mens det i starten var Adam, der stod for at rydde op og sætte robotstøvsugeren i gang, så har Cecilie i stigende grad overtaget den opgave.
Line Kryger Aagard frygter, at teknologien i sidste ende kommer til at reproducere gamle kønsroller, hvor det er kvinden, der står for det repetitive daglige husarbejde – rengøring, madlavning, oprydning, vasketøj – og manden, der har kontrollen.
Hun pointerer også, at teknologien giver mulighed for en form for subtil overvågning. Under et af hendes interview fortalte en mand sin kæreste, at han faktisk – ved hjælp af de fugtsensorer, der styrede ventilationen på badeværelset – kunne se, om hun havde været i bad.
»Han sagde det drillende, og hun var var sådan: ‘nå, okay, creepy', og så grinede vi lidt af det. Men … det er jo rigtigt, der er data på det hele. Og det gør folk sårbare. Særligt, hvis der kun er én, der sidder og har adgang til det hele,« siger Line Kryger Aagaard.
»I værste fald kan man bruge det til at overvåge sin partner og til at bedrive en form for social kontrol.«
Kønsroller 2.0
Teknofeminister har længe problematiseret, at digitale nyskabelser i høj grad skabes af og til mænd. I bogen The Smart Wife fra 2020 argumenterer sociolog Yolande Strengers og medieforsker Jenny Kennedy eksempelvis for, at Siri, Alexa og Google Assistant – med deres servile kvindestemmer – er modelleret efter en klassisk husmor fra 1950erne.
Alt det er dog svært at bebrejde den gennemsnitlige danske mand. Hvis smart home-nørderi er mændenes vej til at engagere sig i husarbejdet og drage omsorg for deres familier – burde vi så ikke lade dem gøre det? Måske kunne vi kvinder ligefrem lære lidt af mændenes begejstring?
»Det kan man sige, helt bestemt. Det er en måde at gøre en leg ud af det. Det er bare vigtigt at spørge: Betyder det faktisk, at mænd nu tager mere ansvar for det huslige arbejde? Eller betyder det bare, at man har et nyt hobbydomæne i hjemmet?«
Når jeg ser på min egen husholdning, har jeg svært ved at få øje på uretfærdigheden. Min mand tager sin del af slæbet, også når det gælder sure hverdagsopgaver som madlavning og rengøring. Og – jeg hader ærlig talt at støvsuge. Selvom vores robotstøvsuger ikke sparer os oceaner af tid, så synes jeg, det er skønt at sidde i sofaen og lytte til, at den suger havregryn op fra køkkengulvet.
Men selv hvis man fordeler arbejdsbyrden lige, så advarer Line Kryger Aagaard mod at overlade teknologien til mændene.
»Det kan godt være, at det i den enkelte familie kan være effektivt. Men det reproducerer også en kultur, hvor det er mænd, der sidder på teknologiudviklingen,« siger Line Kryger Aagaard.
»Det er ikke nødvendigvis uskyldigt.«
